MobilePay med klar opfordring: Alle brugere bør gøre dette nu

20/05/2025 10:27

|

Sebastian Ilsøth

MobilePay-brugere bør reagere nu.

Andre læser også

Mange danskere har i dag MobilePay installeret på deres telefon – og for de fleste er det blevet en uundværlig del af hverdagen. Uanset om det gælder betaling i butikker, overførsel til venner eller deling af regninger, er appen et naturligt valg.

Men netop fordi MobilePay er så udbredt og nyder stor tillid, har den også tiltrukket opmærksomhed fra svindlere.

Hvis du for nylig har modtaget en e-mail, der ser ud til at komme fra MobilePay, bør du være ekstra på vagt.

I øjeblikket cirkulerer en stor mængde falske e-mails, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af modtagerne.

MobilePay har derfor udsendt en advarsel og opfordrer alle til straks at slette disse mails, hvis de modtager dem.

De falske beskeder sendes fra e-mailadressen no-reply@event.it og har ingen forbindelse til MobilePay. Mailen forsøger at narre modtageren til at “opdatere” eller “genaktivere” sin konto – en typisk phishing-strategi, hvor afsenderen udgiver sig for at være en troværdig kilde.

Appen Mit digitale selvforsvar, som hjælper brugere med at navigere sikkert online, har også registreret svindelforsøget. Den anbefaler kraftigt, at man aldrig reagerer på denne type henvendelser.

Mit digitale selvforsvar, der er gratis at hente, giver løbende besked om aktuelle trusler, gode råd, og vejledning til, hvad man skal gøre, hvis man allerede er blevet ramt. Appen dækker alt fra falske netbutikker og virusangreb til mistænkelig aktivitet i netbanken.

MobilePay gør det samtidig klart, at de aldrig sender mails, hvor de beder om personlige oplysninger eller loginoplysninger til appen.

Derfor: Hvis du modtager noget, der ser ud som om det kommer fra MobilePay – klik ikke, svar ikke, og del aldrig dine oplysninger.