Sebastian Juul
De opfordrer til man ikke holder igen.
Mange danskere bruger mange år på at få styr på økonomien – regninger skal betales, og der skal være penge til uforudsete udgifter.
For mange bliver opsparing en vane, som følger med gennem hele arbejdslivet. Det giver tryghed at vide, at der altid er penge på kontoen.
Tankerne om fremtiden fylder også meget. Hvad nu, hvis noget uventet sker? Hvad hvis pengene pludselig slipper op?
Derfor er det helt naturligt at være forsigtig, også når arbejdslivet slutter, og hverdagens rytme ændrer sig.
Men nye analyser viser, at vanerne kan tage overhånd senere i livet.
For nogle betyder det, at de holder igen, selv om der faktisk er penge til at bruge mere.
De sparer for lidt
Ifølge forskning fra CBS fortsætter mange pensionister med at spare op, selvom indkomsten falder, når de stopper på arbejdsmarkedet.
Økonom Arna Olafsson og hendes team har undersøgt udviklingen.
Resultaterne viser, at flere ældre ikke kun skærer ned på forbruget, men faktisk øger deres opsparing og nedbringer deres gæld.
Dette er i modstrid med den klassiske økonomiske tanke, hvor man sparer op før pension og bruger pengene efterfølgende.
En del af forklaringen er praktisk. Udgifter til transport og arbejde falder, og mange får mere tid til at lave mad og tage sig af små reparationer selv.
Alligevel falder forbruget mere, end det er nødvendigt. Det tyder på, at der også er en mental barriere, som spiller ind.
Store formuer
Tidligere analyser fra CBS viser, at mange ældre danskere samlet set har betydelige værdier.
Især friværdi i boligen og opsparing uden for pensionsordninger spiller en stor rolle.
For mange er udfordringen ikke mangel på penge, men hvordan de skal bruge dem.
Forskere fra flere lande har bemærket samme mønster. I både Island, USA og Tyskland holder pensionister også igen mere, end man skulle forvente.
Dette fænomen er blevet kaldt pensionsgåden og pensionsparadokset.
Konsekvensen er, at nogle lever mere forsigtigt, end de behøver.
Samtidig vokser formuen, og i sidste ende bliver den givet videre som arv.
For mange kan det derfor være værd at overveje, om pengene i højere grad skal bruges på oplevelser, glæder i hverdagen eller tryghed i alderdommen.
