Mange danskere har undret sig: Fotovognen takker af

30/10/2023 09:53

|

Sebastian Ilsøth

Foto: YouTube
Nu er det slut.

Mest læste i dag

I næsten seks år har Anders Bro, Vibeke Nipper og den dedikerede fotograf, Line Morell Holm, givet os et indblik i dagligdagen i de mindste byer i Midt- og Vestjylland. Men nu siger de farvel.

I sommer blev det sidste afsnit af den elskede serie 'Fotovognen' sendt, og dermed blev der sat punktum for dette kapitel.

Det meddeles af Her & Nu.

"Vi havde aldrig forestillet os, at vi skulle lave næsten 100 programmer. Ej heller at vi skulle deltage i landsdækkende tv-produktioner, samarbejde med 'Natholdet,' støtte Knæk Cancer, lave musikvideoer og holde 40 foredrag. Det voksede virkelig ud over vores forventninger," fortæller Anders Bro og tilføjer:

"Man bør stoppe, mens legen er god, og legen var virkelig stadig fantastisk."

På spørgsmålet om de vil lave mere fjernsyn i fremtiden, svarer Vibeke:

"Vi overvejer, hvad fremtiden kan bringe. Det skal dog være en idé, som vi brænder for."

Du kan se en montage af nogle af de øjeblikke, der udspillede sig i bilen, herunder.

Om Fotovognen

'Fotovognen har besøgt de mindste byer i Midt- og Vestjylland. Der er ingen planlægning, før Anders og Vibeke sætter sig bag rattet. De beslutter sig for, hvilken by de vil besøge, når de drejer nøglen i tændingen og triller afsted. Så følger de, hvad der sker. De indleder samtaler med de almindelige mennesker og hører om deres liv. Alle mennesker har en historie. Der opstår altid overraskelser, som de to værter ikke havde forudset,' beskriver TV Midtvest programmet på YouTube.

Du kan finde to sæsoner af Fotovognen på TV 2 Play via dette link.