Hvis du bliver ringet op af dette telefonnummer, SKAL du tage den med det samme

24/05/2025 11:13

|

Sebastian Ilsøth

Foto: DenPhotos / Shutterstock.com
Du bliver i hvert fald ikke ked af den nyhed, der venter dig.

Andre læser også

750.000.000 og 30 94 46 00.

To tal, du skal holde øje med, hvis du spiller med i Eurojackpot i aften.

Det første tal er størrelsen på aftenens svimlende førstepræmiepulje. Det andet? Det er nummeret, der dukker op på din mobilskærm, hvis Lars Olsen fra Danske Spil ringer for at fortælle, at du har vundet.

”Jeg vil da gerne selv vinde en dag, men det føles faktisk næsten som en sejr, hver gang jeg ringer til en af de helt store vindere,” fortæller Lars, der gennem fem år har haft en ganske særlig opgave: at overbringe livsændrende nyheder til Danske Spils heldigste kunder. Internt går han derfor under kælenavnet "Lotto Lars".

Han kan ikke sætte præcist tal på, hvor mange danskere han har ringet til – men ét særligt beløb står printet i hans hukommelse: 760.818.030 kroner.

Det var nemlig Danmarks største lottogevinst nogensinde – vundet på Trianglen på Østerbro i København sidste sommer – og det var Lars, der ringede vinderen op.

”Personen vidste det faktisk allerede, men ville bare have det bekræftet. Alligevel var det et af de helt særlige opkald for mig – adrenalinen pumpede! Det bliver ikke større end det,” siger han med et smil.

Når gevinsten er lidt mindre, ved vinderne ofte slet ikke, hvad der venter dem, når Lars ringer – og det fører tit til spontane og rørende øjeblikke.

”De sjoveste opkald er helt klart dem, hvor folk ikke aner noget. ’Er det rigtigt? Mener du det? Har jeg vundet?!’ Det er de øjeblikke, jeg elsker mest. Det føles virkelig som en gave at få lov til at dele den slags nyheder. Næsten som selv at vinde,” siger han, før han indrømmer med et grin:

”Okay, det er måske ikke helt det samme – men det giver mig så meget at mærke folks glæde.”

Har du også håb om den store gevinst – og måske et opkald fra Lotto Lars? Så kan du spille med i aftenens Eurojackpot frem til kl. 19.00. Præmiepuljen lyder på imponerende 750 millioner kroner.