Senest.dk Redaktion
En tilfældig spadseretur ved Rold blev startskuddet til et af Danmarks største vikingeguldfund.
Seks massive guldarmringe lå halvt synlige i skovbunden, da en lokal hundelufter onsdag den 22. april gik en tur ad en markvej i skovområdet nær Rold i Himmerland. Han samlede to af dem op og afleverede dem til Nordjyske Museer samme dag. Da arkæologerne kort efter rykkede ud med detektorer, fandt de yderligere fire ringe på stedet.
Tilsammen vejer de seks armringe 762,5 gram, oplyser Nordjyske Museer. Skatten er døbt Roldskatten og er dermed det tredjestørste vikingetidsguldfund i Danmark, kun overgået af Tissøringen fra Vestsjælland, der blev fundet i 1977, og Fæstedskatten ved Ribe fra 2016.
Seks ringe, alle intakte
Det usædvanlige ved fundet er ikke kun mængden af guld, men også at samtlige ringe er hele.
Vikingerne huggede normalt både sølv og guld i stykker, så ædelmetallet kunne bruges som vægt og betaling. Roldskattens armringe har derimod aldrig været tænkt som købekraft. De er statusmarkører og synlige tegn på rang, magt og tilhørsforhold, konkluderer Nordjyske Museer i sin gennemgang af fundet. Ringene optræder i to former, snoede og glatte, og flere af dem afsluttes med karakteristiske løbeknude-lukninger, der vidner om højt specialiseret guldsmedearbejde.
Sidsel Wåhlin, museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, kalder det en kategori for sig selv.
“Vikingetiden er typisk kendetegnet ved sølv, så når det er guld, er det ekstra, ekstra særligt. Også fordi det er massivt,” siger hun til Aars.dk.
Måske en gave fra Harald Blåtand
Ringene er dateret til den sene del af vikingetiden, omkring år 900-1000 e.Kr. Det er præcis den periode, hvor Danmark er ved at blive samlet til ét kongerige under Harald Blåtand.
Torben Sarauw, kulturarvschef og arkæolog ved Nordjyske Museer, mener at ringe af denne tyngde og kvalitet var forbeholdt samfundets absolutte top.
“Armbånd af den her karakter var forbeholdt stormænd eller kongen,” siger han til DR. Han tilføjer, at en konkret kobling til en bestemt regent ikke kan bevises, men at det er fristende at lege med tanken.
“Hvis man skal lege lidt med fantasien, så kunne man forestille sig, at Harald Blåtand kan have givet dem til stormænd eller trofaste følgesvende, men man kan aldrig sige det med sikkerhed.”
For Wåhlin er pointen, at fundet alene viser, hvor centralt Nordjylland har været i vikingetidens magtnetværk.
“De her guldringe er virkelig med til at vise, at der har været folk med rigtig stor magt i Nordjylland,” siger hun.
Vurdering på Nationalmuseet og udstilling i Aalborg
Hele fundet er afleveret som danefæ og tilhører dermed den danske stat. Ringene skal nu vurderes af Nationalmuseet, hvorefter ambitionen er, at de kan udstilles på Aalborg Historiske Museum allerede inden sommerferien.
Sarauw selv har svært ved at finde sammenligningsgrundlag i sin egen karriere.
“Det er et helt enestående fund. Vi har ganske enkelt ikke oplevet noget lignende før her på museet,” siger han i Nordjyske Museers meddelelse om fundet.
