DMI: Derfor er himlen mælkehvid over Danmark lørdag

Den dybblå himmel som danskerne har vænnet sig til de seneste dage er væk i dag. I stedet ligger der et tyndt mælkehvidt slør over store dele af landet, og flystriberne fra rutetrafikken virker mere markante end normalt.

Forklaringen kommer fra DMI’s vagtchef Jens Lindskjold i morgenkommentaren lørdag. “Det skyldes, at mere fugtig luft er trængt ind over Danmark i stor højde, så der vil være et slørende mælkehvidt skylag mange steder, og flyenes kondensstriber vil leve længe,” skriver han.

Kondensstriber kræver kulde og fugt

Striberne dannes når varm udstødning fra fly møder den iskolde luft i de øverste lag af troposfæren. Ifølge NASA’s GLOBE-program sker det typisk i over 8 kilometers højde, hvor temperaturen er under minus 40 grader, og kun hvis der er fugt nok i luften til at iskrystallerne kan dannes omkring partiklerne i udstødningen.

Om striberne forsvinder hurtigt eller bliver hængende, afhænger næsten udelukkende af luftfugtigheden i netop den højde. “Når luften er tør, varer kondensstriber kun sekunder eller minutter. Men når luften er fugtig, kan kondensstriberne hænge længe og brede sig ud, indtil de er svære at skelne fra almindelige cirrusskyer,” skriver NASA Earth Observatory i en gennemgang af fænomenet. Satellitobservationer har vist klynger af striber der bliver synlige i op til 14 timer, mens de fleste forsvinder inden for fire til seks timer.

Det er den situation Danmark står i lørdag. Den indtrængende fugt sætter sig præcis i den højde hvor flytrafikken passerer, og striberne får tid til at sprede sig, indtil de glider sammen med det tynde naturlige skylag.

Iskrystaller i flere kilometers højde

Det slørende lag består af samme materiale som de naturlige cirrus-skyer, der ifølge DMI’s egen skyklassifikation oftest ligger over 4000 meters højde på vores breddegrader. Skyerne på dette niveau består udelukkende af iskrystaller, fordi temperaturen er for lav til flydende vanddråber.

Det er samme højdeområde som rutefly opererer i, og det er årsagen til at kondensstriber og naturlige cirrusskyer optisk smelter sammen i situationer som denne. Selvom himlen virker hvid, er det altså ikke et kompakt skydække men et tyndt slør af is.

Det er ikke chemtrails

Synet af lange, krydsende flystriber sætter med jævne mellemrum gang i diskussioner om den såkaldte chemtrails-teori, der hævder at flyene sprøjter kemikalier ud over befolkningen. Den faglige forklaring peger en helt anden vej.

“Der er kommet flere contrails på himlen, men det er helt oplagt, fordi flytrafikken er steget,” har seniorforsker Johannes K. Nielsen fra DMI tidligere forklaret. Ifølge ham er der ingen fysiske forhold ved atmosfæren der har ændret sig, og som kunne påvirke dannelsen af kondensstriberne. Det der varierer fra dag til dag, er hvor meget fugt der er højt oppe.

Den variation ligger lige nu som et tyndt slør over Danmark.