Hold øje med din e-Boks: Mange danskere vil snart modtage en stor bøde

20/06/2024 06:09

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat
Flere danskere kan snart forvente at modtage bøder i deres e-Boks.

Mest læste i dag

De fleste bilister kan nok indrømme, at de af og til kommer til at træde lidt for hårdt på speederen.

Dette er en tendens, som politiet er meget opmærksom på, og de gør deres bedste for at få det stoppet.

For nylig advarede politiet danskerne om, at de snart ville slå hårdt ned på fartsyndere. Politiet gik endda så langt som til at fortælle de danske bilister, hvor de ville placere fartmålere - men tilsyneladende gik advarslen hen over hovedet på hundredvis af danskere.

Onsdag aften gennemførte Københavns Vestegns Politi nemlig hastighedsmålinger med to fotovogne, der var nøje placeret ved to strækninger med vejarbejde. Resultatet af denne kontrol var omfattende og vil påvirke mange trafikanter, som nu kan forvente at modtage bøder i deres e-Boks.

Fotovognene blev opsat på to lokationer på Holbækmotorvejen, i henholdsvis Hvidovre og Taastrup. I Hvidovre passerede 2.253 bilister, hvoraf 102 blev blitzet. Af disse kørte 24 så hurtigt, at det resulterede i en betinget frakendelse af kørekortet, mens 16 fik et klip. En bilist blev endda taget for vanvidskørsel og risikerer at få beslaglagt sin bil.

Dette oplyser Københavns Politi ifølge Presse-fotos.dk.

På billedet nedenfor kan man se den ene fotovogn, som var placeret ved vejarbejdet.

Foto: Pressefotos

I Taastrup var situationen lignende, hvor 2.631 bilister passerede strækningen, og 166 blev blitzet. Heraf får 30 en betinget frakendelse af kørekortet, mens 16 får et klip.

Politikredsen havde annonceret kontrollen på forhånd, men det afholdt ikke alle fra at køre for stærkt. Politikommissær Claus Stoltenberg fra færdselspolitiet udtrykte blandede følelser omkring resultatet. "Vi mener, at det er glædeligt, at så mange bilister respekterer vejarbejderne og overholder den skiltede hastighed. Det giver dog panderynker, når vi konstaterer, at mere end 50 bilister skal til kontrollerende køreprøve, fordi de vælger at se stort på færdselssikkerhed," siger han.

Med de seneste resultater fra færdselskontrollen står det klart, at politiet vil fortsætte med lignende tiltag i fremtiden for at sikre færdselssikkerheden på vejene.