Senest.dk Redaktion
Monark-sommerfugle vælger bevidst giftige planter, når de er syge, og giver medicinen videre til deres afkom.
Når en monark-sommerfugl er inficeret med en bestemt tarmparasit, opsøger hunnen en særlig type silkeplante med højt indhold af giftstoffer kaldet cardenolider. Stofferne dræber parasitten, og hunnen lægger sine æg netop på de mest giftige planter, så larverne får medicinen ind sammen med deres første måltid.
Adfærden er beskrevet i en undersøgelse fra Emory University og University of Michigan, hvor evolutionsbiolog Jaap de Roode sammen med Thierry Lefèvre og Mark Hunter dokumenterede mekanismen i tidsskriftet Ecology Letters. Resultaterne blev offentliggjort i oktober 2010 og har siden dannet grundlag for et voksende forskningsfelt om transgenerationel medicinering hos insekter.
Et grønt apotek på vingerne
Parasitten hedder Ophryocystis elektroscirrha og angriber sommerfuglens tarm allerede i larvestadiet. Inficerede dyr lever kortere, flyver dårligere og får færre afkom. Men når larverne æder silkeplanter med høje koncentrationer af cardenolider, en gruppe steroidforbindelser som også findes i hjertemedicin, producerer parasitten markant færre smitsomme sporer.
Inficerede hunner søger aktivt efter de mest giftige varianter, når de skal lægge æg. Raske hunner gør det ikke. Det er præcis dén skelnen, der overrasker forskerne.
“Vi har vist, at visse arter af silkeplante kan reducere parasit-infektion hos monarkerne, og at inficerede hunner foretrækker at lægge deres æg på planter, der vil gøre deres afkom mindre syge”, forklarede Jaap de Roode da studiet udkom. “Det tyder på, at monarkerne har udviklet evnen til at medicinere deres afkom.”
Medicin med bivirkninger
De giftigste silkeplanter er ikke uden omkostninger. Cardenoliderne er hårde ved larverne selv, og hos raske dyr reducerer de både vækst og forplantning. Derfor opsøger sommerfuglene kun de mest potente planter, når infektionen gør gevinsten større end prisen, omtrent som mennesker først tager antibiotika, når de virkelig er syge.
Det er også derfor, adfærden kaldes transgenerationel selvmedicinering. Moderen handler, mens det er afkommet, der får gavnen.
“Resultaterne er spændende, fordi adfærden er transgenerationel”, sagde Thierry Lefèvre. “Mens moren udfører adfærden, er det kun hendes afkom, der har gavn af det.”
Ikke kun sommerfugle
Selvmedicinering blandt dyr har fået sit eget forskningsfelt, zoofarmakognosi, og monarken er langtfra alene. Chimpanser tygger blade af bitterurt mod tarmorm, orangutanger smører tygget plantesaft på sår, og papegøjer æder ler for at neutralisere giftige frø. Sommerfuglens udgave er bare særligt elegant, fordi den foregriber sygdom hos en generation, der endnu ikke er født.
For danske haveejere, der planter sommerfuglebusk og nektarplanter, illustrerer fundene at insekter ikke blot reagerer på blomster og duft. De aflæser plantekemi med en præcision, som forskere først nu er ved at kortlægge.
