Senest.dk Redaktion
Spildevandsrester af kokain ændrer unge laks adfærd markant, viser nyt svensk forsøg.
I otte uger fulgte forskere 105 unge atlanterhavslaks i Vättern-søen og dokumenterede, hvad der sker, når fiskene udsættes for kokain og stoffets primære nedbrydningsprodukt. Resultatet er det første af sin slags lavet i naturen frem for i laboratorium.
Fisk eksponeret for nedbrydningsproduktet benzoylecgonin svømmede op til 1,9 gange længere om ugen end uberørte artsfæller og spredte sig op til 12,3 kilometer længere ud i søen, oplyser Griffith University i Australien, der har stået i spidsen for studiet sammen med Swedish University of Agricultural Sciences, Max Planck Institute of Animal Behaviour og Zoological Society of London.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology den 21. april 2026.
Stoffet rammer hårdere end forventet
Forskerne brugte små implantater, der langsomt frigav enten ren kokain eller benzoylecgonin i fiskenes kroppe, og fulgte derefter laksene via akustisk telemetri. Det er nedbrydningsproduktet, ikke selve kokainen, der har den kraftigste effekt på adfærden.
“Det var noget uventet og har vigtige implikationer, fordi miljørisikovurderinger typisk fokuserer på modersubstansen frem for dens nedbrydningsprodukter,” siger studiets førsteforfatter Jack Brand fra Swedish University of Agricultural Sciences til Scientific American.
Benzoylecgonin dannes, når menneskekroppen omsætter kokain, og findes derfor rutinemæssigt i højere koncentrationer i spildevand end stoffet selv.
Konsekvenser for økosystemet
De ændrede svømmemønstre er ikke harmløse. Når laks bevæger sig længere og lader sig sprede ud i nye områder, risikerer de at ende i uegnede levesteder, bruge unødigt meget energi og forstyrre balancen mellem rovdyr og byttedyr.
Fiskenes bevægelser afgør, hvad de spiser, hvad der spiser dem, og hvordan bestandene er struktureret. “Hvis forurening ændrer disse mønstre, har det potentiale til at påvirke økosystemer på måder, vi kun lige er begyndt at forstå,” siger medforfatter Marcus Michelangeli fra Griffith Universitys Australian Rivers Institute.
Den atlantiske laks er i forvejen presset, og forskerne advarer om, at stofforurening kan lægge yderligere pres på arten.
Stoffer ender i vandet verden over
Globalt set er kokain og dets nedbrydningsprodukter et udbredt fund i overfladevand. Gennemsnitskoncentrationerne ligger omkring 105 nanogram kokain og 257 nanogram benzoylecgonin per liter overfladevand, skriver forskerne bag studiet i The Conversation. Enkelte målestationer har registreret op til flere tusinde nanogram per liter.
Også i Danmark er stoffet udbredt. Danske renseanlæg fjerner ikke alle medicin- og stofrester, og siden efteråret 2024 har Danmark deltaget i en fælleseuropæisk overvågning af misbrugsstoffer i spildevand fra seks danske byer, oplyser Sundhedsstyrelsen. Det er første gang, danske byer ud over København bidrager med data til initiativet.
Kokain er ifølge målingerne det mest udbredte centralstimulerende stof i Danmark, og forbruget fordeler sig over hele ugen, viser tal fra et europæisk overvågningsprojekt omtalt af DR. Det betyder også, at strømmen af stofrester til renseanlæg og vandløb er konstant, ikke et weekendfænomen.
Hvad det betyder for fisk og andet dyreliv i danske farvande, er endnu uafklaret. Det svenske studie er det første, der har målt effekten i en naturlig sø, og forskerne understreger, at de kun lige er begyndt at kortlægge problemet.
