Sebastian Juul
Det er ligesom også en sjat.
Det er næppe mange, der allerede har glemt, at et flertal i Folketinget for nylig besluttede at hæve pensionsalderen til 70 år.
Vedtagelsen skabte hurtigt reaktioner blandt danskerne, og det stod klart, at de fleste ikke er begejstrede for tanken om at blive på arbejdsmarkedet frem til deres 70-årsdag.
Men nu viser en undersøgelse fra Jyske Bank, at det især er frihed og fleksibilitet, der vægtes højest, når danskerne tænker på deres fremtid.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
”Selvom en højere pensionsalder umiddelbart kan virke i modstrid med ønsket om et fleksibelt liv, har der de seneste år været flere politiske tiltag, der med den rette planlægning kan give danskerne mulighed for at skabe det liv, de drømmer om,” siger Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank.
Undersøgelse om danskernes drømme
Jyske Bank har for nylig undersøgt, hvad 500 kunder drømmer om i forhold til den sidste del af arbejdslivet.
77 procent af de adspurgte ønsker at trappe ned på arbejdstiden op til folkepensionsalderen.
Ifølge Bettina Brask er det en tendens, bankens rådgivere allerede har bemærket, og som de forventer at se mere til fremover.
Mange danskere ønsker at kombinere arbejdslivet med deres seniorliv, så der er tid til at leve aktivt og få udført de ting, de drømmer om.
“Som en af vores kunder sagde: ‘Hvis vi skal arbejde til vi er 70+, så skal der være øget fokus på muligheden for pauser i arbejdslivet og mere frihed inden pension,’” fortæller Bettina Brask.
Forlængelse af arbejdsmarkedet og tiltag for fleksibilitet
Et tiltag, der gør det lettere at blive længere på arbejdsmarkedet, er, at man fra 1. januar 2024 som folkepensionist kan arbejde uden at få modregnet sin indkomst i folkepensionen – og det gælder også for ens ægtefælles eller samlevers indkomst.
Et andet initiativ, der træder i kraft næste år, er et ‘senior beskæftigelsesfradrag’. Dette fradrag gives til alle, der er beskæftiget og har to år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget er på 3,9 procent af den skattepligtige indkomst og kan maksimalt udgøre 15.700 kroner (2024-niveau). Fradraget ophører, når man når pensionsalderen og vil blive indfaset mellem 2026 og 2030.
”Der er allerede indført flere tiltag, og flere er på vej, som giver danskerne mulighed for at skræddersy et fleksibelt arbejdsliv. Jeg opfordrer derfor til, at man tager kontakt til sin bankrådgiver og får lagt en plan, der sikrer ønsket frihed og fleksibilitet,” siger Bettina Brask.
Fakta om folkepensionsalderen
Folketingets partier har netop vedtaget, at pensionsalderen skal hæves til 70 år fra 2040.
Det betyder, at danskerne, der er født den 1. januar 1971 eller senere, får pensionsalderen sat til 70 år.
For dem, der er født den 1. januar 1975 eller senere, vil folkepensionsalderen først blive besluttet i 2030.
