Senest.dk
Forside Nyheder Flere danskere dropper alkohol viser ny undersøgelse

Flere danskere dropper alkohol viser ny undersøgelse

Shutterstock.com

Markant flere danskere dropper alkohol viser ny undersøgelse.

Lige nu læser andre

“Hvid januar” og andre alternativer vinder frem i kampen mod alkoholforbrug og i bestræbelserne på at undgå alkohol helt.

Sommeren er generelt en periode, hvor danskere ofte drikker store mængder alkohol. Men flere og flere begynder at overveje deres alkoholforbrug med større opmærksomhed.

En ny undersøgelse fra Voxmeter viser, at 42,1 procent af danskerne har valgt at undvære alkohol i en periode det seneste år.

Det skriver Blå Kors Danmark i en pressemeddelelse.

I 2024 svarede 34,6 procent af danskerne det samme, hvilket betyder en stigning på 7,5 procent på bare ét år.

Læs også

Generalsekretær for Blå Kors Danmark, Morten Skov Mogensen, er positivt overrasket over resultaterne:

”Det er en uventet, men glædelig stigning. Det viser, at vi i Danmark i højere grad reflekterer over vores alkoholforbrug end tidligere. Det handler ikke nødvendigvis om at opgive alkohol helt, men om at være mere bevidst om, hvor meget man drikker, hvornår og hvorfor,” siger han.

Undersøgelsen afslører også en stigning i antallet af danskere, der har overvejet at stoppe med alkohol i en periode.

I 2024 var det 38,7 procent, mens tallet i 2025 er steget til næsten halvdelen af befolkningen.

Sundhed og velvære er i fokus

Læs også

Undersøgelsen peger på, at det primært er sundhed og velvære – såsom bedre søvn, vægttab og øget energi – der motiverer folk til at undvære alkohol.

Over 40 procent svarer, at det skyldes manglende lyst, og næsten hver fjerde nævner medicin eller helbredsmæssige årsager som grund til fravalget.

”Alkohol har en stærk kulturel forankring i Danmark, og det er ofte en fast del af sociale arrangementer, fejringer og i svære tider. De seneste år har dog set en bevægelse mod et mere reflekteret forhold til alkohol, hvilket denne undersøgelse bekræfter,” siger Morten Skov Mogensen. Han fortsætter:

”Jeg håber, at disse positive tendenser kan være med til at åbne op for en samtale om den danske alkoholkultur og fremme en sundere udvikling.”

Blå Kors Danmark støtter hvert år tusindvis af danskere, der enten lider af alkoholmisbrug eller er pårørende til en misbruger. Organisationen arbejder også aktivt for at fremme en sundere alkoholkultur i Danmark.

Læs også

Fakta om undersøgelsen:

Den repræsentative undersøgelse er gennemført af Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
1.022 personer deltog i undersøgelsen mellem 7. og 16. maj 2025.”

Ads by MGDK