Har du købt pålægssalater fra K-salat i den seneste tid, så bør du undersøge, hvilke salater, du har fået fat i.
Ifølge Fødevarestyrelsen tilbagekalder K-salat nemlig deres makrelsalat, da der ved en fejl er påsat en forkert bagsideetiket.
Det berørte produkt er følgende:
K-salat makrelsalat
Nettovægt: 150g
Bedst før-dato: 23.05.2023
EAN-kode: Den korrekte etiket K-Salat Makrelsalat: 5701018044820
Den forkerte etiket K-Salat Pickles: 5704000496782
Makrelsalaten er solgt i Coop, Dagrofa- og Intervare-butikker i hele landet.
Produktet tilbagekaldes, da nogle pakker ved en fejl er blevet mærket som pickles på bagsideetiketten. Makrelsalat indeholder allergenet æg, som ikke fremgår af dets mærkning.
Derfor kan forbrugere med allergi over for æg kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Læs mere om oplysning om allergener i fødevarer her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Oplysning-om-allergener.aspx
Læs mere om allergi over for æg her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/sygdomme/foedevareallergi-og-intolerance-kostraad/aeg-overfoelsomhed-over-for/
Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din læge.