Danskernes weekend lakker mod enden, og det selvsamme gør det ellers flotte vejr.
For når en ny uge står for døren, så vender det grå og kedelige vejr tilbage - i hvert fald for en stund.
For som ugen skrider frem vil der opbygges et kraftigt og udbredt højtryk over Sibirien og det vil efterhånden sende iskold luft indover Danmark østfra.
Slut med is på forruden
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Frem mod næste weekend tyder alt således på, at slud og snebyger vil kunne ramme landet flere steder og temperaturen vil i dagtimerne ligge mellem 0 og 3 graders varme, mens udbredt frost vil forekomme i nattetimerne.
Men, det kan måske allerede 'gå galt' fredag.
Det skriver DMI.
Nogle vejrprognoser sender i løbet af fredag et vestgående lavtryk lige syd om Danmark, og med det følger mere udbredt sne og blæst.
Den præcise bane er dog afgørende i forhold til hvor stor en del af landet der får sne og hvor meget sne der kommer.
På nuværende tidspunkt er det endnu usikkert hvad lavtrykket finder på når vi når frem til fredag.
Uanset om kælk og ski igen skal til at støves frem fra loft og kælder, eller ej, så skal højtrykket, der har givet stabilt vejr, bevæge sig mod øst, og i stedet vil svage fronter, med regn, fra tid til anden bevæge sig indover landet vestfra.