DMI med splinterny melding: Disse landsdele kan få hvid jul

16/12/2024 14:56

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock Foto: Shutterstock
DMI deler en splinterny melding.

Andre læser også

Danskerne har i dag taget hul på en ny uge, hvor det ustadige vejr får sit tag over Danmark.

Mandag morgen blev en blæsende omgang med vestenvind og flere steder var der op til hård kuling med vindstød af stormstyrke.

I løbet af formiddagen aftog vinden lidt og dagen byder ellers på en frisk vind til kuling, ved kysterne op til stormende kuling med kraftige vindstød.  

Dog vil der over Nordjylland hele dagen være vindstød op til stormstyrke.

Det skriver DMI.

Mandag bliver dermed en blæsende affære, men over den nord- og østlige del kommer der først lidt eller måske nogen sol, mens ellers bliver det en skyet dag med stedvis regn med temperatur omkring 10 grader.

Højtryk præger vejret

Danmark står foran en blæsende uge. Det skriver DMI i deres månedsprognose.

Højtryk fra det centrale Europa og lavtryk fra nord tæt på hinanden skaber kraftige vinde og et skydækket landskab. Mod midtugen forventes vinden at stilne af, efterhånden som et svagt højtryk når Danmark og skubber lavtrykket tilbage.

Selvom en enkelt regnfront muligvis kan passere, byder ugen generelt på tørvejr med mange skyer.

Sne ser ikke ud til at ramme Danmark i uge 51, men enkelte prognoser antyder, at kold luft fra nord kan give lidt slud sidst på ugen.

Dagtemperaturerne vil ligge mellem 2 og 8 grader, og om natten kan temperaturen falde til mellem frysepunktet og 5 graders varme.

Flere af landets egne kan få hvid jul

Juleugen ser ud til at være præget af højtryk fra Azorerne, der strækker sig mod Vesteuropa og Skandinavien.

Højtryksryggen giver mulighed for perioder med klart og koldt vejr, men også dage med tørvejr og skyer. Lavtryk ser ud til at tage nordlige ruter over Island og Ishavet, og chancen for stormvejr er dermed lille.

Det er ikke nogen hemmelighed, at danskerne drømmer om hvid jul.

Lige nu virker det usandsynligt, at hele Danmark bliver klædt i hvidt den 24., men faktisk er der chancer i de nordlige og østlige dele af landet.

Statistisk set er chancen for en landsdækkende hvid jul kun 7 %, men for Nord- og Østdanmark kan det være op til 16 %.

Dagtemperaturerne i juleugen vil typisk ligge mellem 0 og 6 grader, mens nattetemperaturerne kan falde til mellem -2 og -5 grader.

Prognoserne for nedbør er usikre, men mængderne ser ud til at blive normale for december.