DMI: Efterårsagtigt vejr i sigte

21/03/2023 07:17

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Der er regn og blæst på vej.

Dagen starter med tæt tåge, men den vil langsomt forsvinde, og regn vil trække ind over landet fra vest.

Dette signalerer en periode med ustadigt vejr, og selvom vinteren er trukket mod nord, vil vejret ikke rigtigt føles som forår med sol og varme temperaturer.

I stedet vil vejret i de næste dage minde om klassisk efterårsvejr med regn og blæst.

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog Henning Gisselø, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt tirsdag morgen.

Den ustadige vejrtype skyldes, at vi i den kommende periode vil ligge tæt på lavtrykkenes motorvej fra Atlanterhavet ind over Vesteuropa. Lavtrykkene og de tilhørende fronter bringer en stor mængde skyer, vind og nedbør, hvilket vil begrænse solens muligheder for at skinne igennem.

Den store mængde nedbør, kombineret med en allerede vandmættet jordbund, vil få mange vandløb til at stige og det kan lokalt resultere i oversvømmede marker.

Følg regnvejret her: https://dmi.dk/#radar