Sommeren er i gang på fulde drøn, men de sommelige tendenser udebliver - i hvert fald for en stund.
For som ugen lakker mod enden får piben en anden lyd.
Når danskerne tager hul på weekenden, så vil sommervejret igen være at se på himlen.
I første omgang skal onsdagens vejr dog overstås, og dagen starter med en del skyer, men i løbet af formiddagen klarer det op de fleste steder med nogen eller stedvis en del sol. En enkelt lokale byge kan ikke udelukkes.
Det skriver DMI.
De kommende dage byder på meget af det samme vejr. Der vil være både sol og skyer, og hist og her kan der falde en smule regn.
Ser man på forskellene i vejret de kommende dage, er det vinden, der gør forskellen. I aften og i nat begynder det at blæse op fra nordvest. Torsdag blæser det en jævn til hård vind fra nordvest, med stedvis kuling i Jammerbugten.
Det bliver derfor en god dag til at sætte drager op, surfe eller dyrke andre aktiviteter, der egner sig til blæsevejr.
Som dagen går bliver det en lidt varmere og kulminere søndag, hvor temperaturen flere steder kommer over 25 grader, og lokal kan snige sig op på 27 grader.
Men det er med at nyde det så længe det varer.
Højtrykket bevæger sig nemlig videre mod sydøst og fra natten til mandag bevæger svage fronter sig ind over landet.