De særdeles flotte forårstendenser kulminerer torsdag.
For efter en periode, hvor solen i den grad har været i højsædet, så vil solen fortsat være det, mens temperaturerne tager et nøk opad.
Men det er med at nyde det så længe det varer.
For når torsdagen synger på sidste vers, så får piben en anden lyd.
I første omgang skal torsdagens vejr dog overstås, og efter en morgen og formiddag, der især i Jylland byder på skyer, dis eller tåge, er der igen lagt op til en super flot forårsdag, mange steder med masser af sol og sommerlige temperaturer op mellem 17 og ca. 22 °C.
En herlig dag til de mange 1. maj arrangementer.
Det skriver DMI.
Vandtemperaturen omkring os ligger på nuværende tidspunkt mellem ca. 10 og 13 °C, i vores fjorde nogle steder lidt højere.
Kyster med pålandsvind vil således ikke opleve temperaturer meget højere end dette, og med en vind, der i dag bliver svag til jævn fra syd og sydvest, er det de syd og sydvestvendte kyster!
Når det kommer til, hvor i landet dagens højeste temperaturer vil forekomme, forholdet det sig anderledes.
I takt med, at solen opvarmer landjorden henover dagen, opvarmes luften mere jo længere tid den befinder sig over land. Med dagens vindretninger (syd og sydvest) må man derfor forvente de højeste temperaturer i de nord- og østlige landsdele, men.
Selvom Danmark er omkranset af vand, er der især én landsdels som skiller sigt lidt ud, i hvert fald med dagens vindretning, og der er Syd- og Sønderjylland.
Ligesom i Danmark vil store del af Europa i dag være badet i masser af sol, og ikke langt syd for den Dansk-tyske grænse kan temperaturen nå sommerlige 25 grader, eller mere.
Det er lidt af denne sommervarme, som søndenvinden sender frem mod netop Syd- og Sønderjylland.
Således kunne den landsdel være et rigtig godt bud på hvor dagens temperatur-højdespringer vil forekomme, også selvom den hverken hører til de nord- og østlige landsdele.
Herfra vil der i hvert fald blive holdt et ekstra vågent øje med Store Jyndevad, tæt på grænsen til Tyskland.