Forside Livsstil Er håret begyndt at falme? Dansk frisør giver 3 sandsynlige...

Er håret begyndt at falme? Dansk frisør giver 3 sandsynlige forklaringer

Wet hair
Chiociolla / Shutterstock.com

Han forklarer også, hvorfor håret altid virker så velplejet, lige når man forlader frisørsalonen!

Mange undrer sig over, hvorfor håret altid ser så flot og velplejet ud, når man træder ud af frisørsalonen.

Som frisør ved man dog, at det kræver både tid og de rette produkter at opnå det perfekte look.

Frisør og makeupartist Christian Montez, der driver salonen Frisør Montez i Hinnerup nord for Aarhus, forklarer, at frisører bruger omhyggeligt udvalgte produkter, så kunderne kan nyde et sundt og velplejet hår.

Med mange års erfaring som underviser for andre frisører og makeupartister har Montez opdaget, at der er tre meget almindelige årsager til, at håret begynder at miste sin glans – selvom det lige efter frisøren så fantastisk ud.

Dit hår har brug for fugt

Fugt er nøgleordet, når det kommer til et smidigt og velplejet hår, der samtidig bevarer farven. Hvis håret bliver tørt og livløst, mister det sin glans og får et kedeligt, mat udseende.

Derfor er det altid en god idé at vælge en shampoo og balsam med masser af fugt, men det er vigtigt, at produkterne passer til din hårtype.

“Hvis du har fint hår, skal du vælge produkter, der ikke er for tunge, da de kan få håret til at hænge fladt og gøre det sværere at style. Det er altid en god idé at rådføre sig med en ekspert, så du får produkter, der er skræddersyet til dit hår,” siger Christian Montez.

Kalk i vandet kan være en synder

Hårvand med for meget kalk kan påvirke hårets udseende negativt. Selvom håret måske føles rent efter et bad, kan kalken sætte sig som en hinde, der gør håret tørt og mat.

For at fjerne kalkaflejringer anbefaler Christian Montez at bruge en detox-shampoo, da den effektivt fjerner ophobninger og hjælper med at bevare hårets glans.

“Et godt valg kunne være Kevin Murphy Maxi Wash, som er en rensende shampoo med frugtsyrer. Den fjerner både produktrester og kalkaflejringer. Det kan være en fordel at bruge den, før du påbegynder en hårkur, da den åbner håret og giver produktet bedre mulighed for at trænge ind,” forklarer han.

Varmepåvirkning kræver beskyttelse

Sidst, men ikke mindst, understreger Christian Montez, hvor vigtigt det er at beskytte håret mod varme. Han beskriver det som “altafgørende”, når man bruger føntørrer, glattejern eller krøllejern.

Varme kan nemlig gøre håret kedeligt og livløst.

“Det er også en god idé at undgå for varmt vand, når du vasker håret,” afslutter Montez.

Ads by MGDK