DMI deler overraskende melding: På fredag bliver det uundgåeligt

30/04/2025 07:01

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
DMI deler en overraskende melding.

Andre læser også

Langt de fleste havde nok vænnet sig til de særdeles flotte forårstendenser, der for alvor har fået sit tag over Danmark.

Men det er med at nyde det så længe det varer.

For som ugen lakker mod enden, så gør det flotte vejr det selvsamme.

Når danskerne tager hul på weekenden, får piben nemlig en anden lyd.

I første omgang skal onsdagen vejr dog overstås og her venter endnu en dag med tørt og solrigt forårsvejr. Det fortsætter desuden yderligere et par dage.

Det skyldes, at et højtryk lige sydvest for Danmark langsomt bevæger sig mod øst, og det sender lun luft op over landet.

Det skriver DMI.

Luften fra Nordsøen er dog ret fugtig, og onsdagen starter i de vestlige egne med en del skyer og stedvis dis og tåg, men der vil i løbet af dagen komme nogen eller en del sol til hele landet - dog kan der stedvis forekomme havgus langs kysterne.

Temperaturen ser igen ud til at nå op mellem 14 og 20 grader, ved kyster med pålandsvind dog noget køligere.

Torsdag vil også byde på solrigt vejr med svag til jævn sydvestlig vind, og temperaturen ser ud at stige yderligere noget, om eftermiddagen mange steder op omkring 20 grader.

Ustadigt, blæsende og køligt i weekenden

Torsdag ser dog ud at blive den sidste flotte forårsdag i denne omgang, for på fredag får vi et vejromslag.

Det er en koldfront med skyer og lidt regn, der skal passere landet fra nordvest. I weekenden ser vi ud til at få ustadigt, blæsende og betydeligt køligere vejr med perioder af regn eller byger.

Dagtemperaturerne ser både lørdag og søndag kun ud til at nå op mellem 9 og 12 grader, og sidst på ugen kan nattemperaturen måske stedvis nå ned nær frysepunktet.

Man skal således nyde de solrige og varme dage inden det slår om.