Det ustadige vejr har i den grad fået sit tag over Danmark.
Det betyder, at vejret den seneste periode har været en blandet landhandel, hvor alt fra sommerlige tendenser til en hel del regn har præget vejret.
Som ugen skrider frem får piben dog en anden lyd.
Torsdag morgen er der dog helt andre problemer.
For efter en stille og kølig nat starter dagen mange steder med dis og tåge, som lokalt kan være tæt med sigt under 100m.
Det skriver DMI.
Tågen kan genere morgentrafikken, men forventes at blive opløst først på formiddagen.
Tågen forsvinder i løbet af formiddagen, og dagen fortsætter med lidt eller nogen sol og måske enkelte lette byger på Sjælland.
Temperaturen kommer op mellem 10 og 15 grader, men ved kyster med pålandsvind lidt køligere, og vinden bliver svag til jævn fra nordlige retninger.
Når torsdagen lakker mod enden og fredagen står for døren, så tages der hul på det højtryk, der herefter vil etableres over eller tæt på Danmark, og dermed venter mere solskin, men med kølige nætter.
I første omgang skal torsdagens tåge dog lige overstås.
Du kan herunder se, hvilke områder der bliver ramt af tågen: