Dette må aldrig gøre med dit MitID: Kan koste dig dyrt

14/11/2024 11:31

|

Sebastian Ilsøth

Foto: PR
Det kan koste dig dyrt.

Mest læste i dag

I dag er DBA en populær platform blandt danskere til køb og salg, og mange brugere sætter pris på den ekstra sikkerhed, som MitID-validering giver.

Det betyder dog ikke, at man kan slappe af, da det stadig er vigtigt at være opmærksom, når man foretager økonomiske transaktioner online.

Svindlere forsøger hele tiden at få adgang til borgernes personlige og økonomiske oplysninger, selvom DBA har indført MitID-validering for at skabe trygge handelsbetingelser.

Svindlerne har dog fundet måder at udnytte valideringen til egne økonomiske formål.

Ifølge TV 2 udnyttes denne sikkerhedsforanstaltning i grupper på beskedtjenesten Telegram, hvor medlemmer tilbyder MitID-verificerede konti mod betaling.

Disse konti sælges ofte til kriminelle, som er villige til at betale op til 3.000 kr. om dagen for en konto på DBA.

En lignende efterspørgsel ses i lukkede Facebook-grupper, hvor kriminelle også søger MitID-verificerede konti til at gennemføre finansielle transaktioner uden at blive opdaget.

Myndighederne følger tæt udviklingen

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er opmærksomme på denne metode, da den kan føre til økonomisk kriminalitet.

Vicepolitiinspektør Allan Lørup advarer om, at det kan få alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser at dele MitID-verificerede konti.

Han understreger, at politiet på det kraftigste fraråder at dele MitID eller finansielle konti, da disse ofte misbruges af 'muldyr' – personer, der hjælper kriminelle med at flytte penge.