Det gælder allerede fra i dag: Her vil du blive mødt af nyt uventet syn på parkeringspladsen

04/07/2025 09:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Det gælder allerede fra i dag.

Andre læser også

Når Esbjerg midtby danner rammen om det glade sommerliv for både lokale og turister, skal det være nemt og trygt at parkere bilen, så besøget i byen bliver en god oplevelse.

Derfor sender Esbjerg Kommune som en ekstra service særlige parkeringsguider på gaden i juli og august.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

De vil cirkulere rundt ved parkeringspladserne i Borgergade og parkeringshuset i Danmarksgade og er klar med assistance til bilisterne, hvis de er i tvivl om parkeringsreglerne eller har brug for praktisk hjælp til at få parkeringen registreret korrekt.

Guiderne vil være synlige i bybilledet på hverdage fra kl. 12 til 18 og på lørdage fra kl. 10 til 14.

"Vi ved, at der kommer mange gæster til byen i sommermånederne, og vi vil gerne sikre en god oplevelse for alle – både lokale borgere og turister fra ind- og udland. Derfor gør vi en ekstra indsats for at hjælpe folk med parkeringen, så de kan koncentrere sig om at nyde alle de gode oplevelser i Esbjerg," siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Foruden den ekstra assistance fra parkeringsguides kan bilisterne i Esbjerg altid finde information og hjælp til parkering på kommunens hjemmeside: esbjerg.dk/parkering