Danmark har fået nye fotovogne - og de har en anden opgave end alle de andre

27/01/2025 15:52

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Presse-fotos.dk
Hvad siger du til de nye fotovogne?

Andre læser også

Flere danskere kommer af og til til at trykke lidt for hårdt på speederen.

For mange kan denne dårlige vane hurtigt føre til en bøde, og med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, er debatten om trafik og afgifter igen blevet aktuel.

En særlig nyhed, der har fanget opmærksomheden, er fotovogne målrettet lastbiler, som undlader at betale den nye kilometerafgift.

Siden den 1. januar 2025 har lastbiler på over 12 ton skullet betale en afgift for at køre på store dele af det danske vejnet.

Ordningen dækker pt. 10.900 kilometer af statens og kommunernes veje, men vil frem mod 2027 blive udvidet til at omfatte alle 75.000 kilometer vej i Danmark.

Ifølge beregninger vil ca. 75 procent af alle kørte lastbilkilometer blive omfattet af afgiften, der koster 1,20 kroner pr. kilometer for lastbilerne.

Det skriver Presse-fotos.dk.

For at håndhæve de nye regler er der blevet sat specialdesignede fotovogne ind.

Ifølge vejafgift.dk er deres hovedopgave at registrere lastbiler, der undlader at betale afgiften.

"Fra 1. januar 2025 vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 kilometer). Det vurderes at dække cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler," lyder det fra vejafgift.dk.

Møder kritik

Der er dog ikke enighed om det nye system.

DTL Danske Vognmænd kritiserer systemet og mener, at det er både dyrt og ineffektivt:

"Det er en ekstremt dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningerne ved administration svarer til næsten 30 procent af nettoprovenuet på 1 milliard kroner årligt," lyder det fra organisationen.

Kritikken stopper ikke her.

Afgiften er nemlig designet ud fra en antagelse om, at 10 procent af lastbiltrafikken vil være eldrevne i 2030, hvilket udelukker brugen af biobrændstoffer som biodiesel.

Mens lastbilchaufførerne mærker presset fra de nye regler, er de ikke alene om at betale mere for at færdes på vejene.

De generelle bilafgifter er også steget markant de seneste år, og selv veteranbiler er blevet berørt.