Senest.dk Redaktion
Den syvårige spækhugger Corvus strandede på en øde strand – og biologerne valgte at lade være med at redde ham.
De fleste af os kender rørelsen fra film som “Free Willy”: en spækhugger i knibe, og et menneske der desperat vil sætte den fri. Da den syv år gamle han-spækhugger Corvus lå hjælpeløst på en sandstrand i Salish Sea, endte virkeligheden dog helt anderledes end på film.
Corvus, der blandt forskere er kendt som T65B2, blev opdaget om morgenen den 16. juli, da en hvalsafari-båd sejlede forbi og fik øje på ham. Han lå strandet mellem de små øer Smith og Minor i Juan de Fuca-strædet, cirka 70 kilometer sydøst for den canadiske by Victoria – i farvandet mellem Vancouver Island og den amerikanske delstat Washington.
En jagt der gik galt
Corvus er en såkaldt Bigg’s-spækhugger, en type der udelukkende lever af havpattedyr som sæler, marsvin og søløver, oplyser den amerikanske organisation SeaDoc Society. Alt tyder på, at det netop var en jagt, der bragte ham i knibe.
Forskerne bag den lokale hval-database Orca Behavior Institute vurderer, at Corvus fejlbedømte det udgående tidevand, mens han jagtede sæler på det lave, sandede vand. Da vandet trak sig tilbage, lå han pludselig på det tørre. Ironisk nok er netop den manøvre en jagtteknik for nogle spækhuggere: En beslægtet familie i området er blevet observeret bevidst strande sig selv for at skræmme sæler ud i vandet, ifølge SeaDoc Society.
Corvus lå på stranden i omkring fem timer, beskriver Orca Behavior Institute. Og oddsene var ikke gode. Blot 12 procent af alle indrapporterede spækhugger-strandinger ender med, at dyret kommer levende fra stranden – de resterende 88 procent er dødelige, viser tal fra SeaDoc Society.
Det bedste var at gøre ingenting
Et hold af biologer og dyrlæger, blandt andet fra den Washington-baserede SeaDoc Society, rykkede ud, efter at den amerikanske havmyndighed NOAA Fisheries havde givet grønt lys til aktionen. Men da eksperterne undersøgte Corvus tæt, tog historien en uventet drejning.
Hvalen var i fin form. Han havde normale vitale tegn og opførte sig præcis, som en rask spækhugger skal. Derfor besluttede holdet det, de færreste ville have gættet: at lade naturen klare resten.
“Det bedste vi kunne gøre på det tidspunkt var at lade være med at gribe ind og i stedet holde øje med, at intet ændrede sig, mens tidevandet kom ind,” oplyser SeaDoc Society.
Beslutningen viste sig at være rigtig. Inden for en halv time løftede det stigende tidevand Corvus fri, og han svømmede for egen kraft ud på dybere vand.
Genforenet med familien samme aften
Få timer senere var Corvus tilbage hos sin flok, T65B-familien. Samme aften blev alle fire medlemmer af familien set svømme sammen i Spieden Channel, som var intet hændt.
“Det var smukt at se ham bevæge sig og komme op til overfladen som en sund hval,” oplyser SeaDoc Society om gensynet.
For biologerne blev den udramatiske afslutning en påmindelse om, at det nogle gange kræver mest mod at træde et skridt tilbage. En sjælden lykkelig slutning på en historie, der langt oftere ender galt.
