Landsskatteretten har for nylig sat fokus på, hvilken rute der kan bruges som grundlag for kørselsfradrag.
I en nyere afgørelse godkendte Landsskatteretten ikke en persons kørsel fra bopælen i Jylland via Storebæltsbroen til arbejdspladsen i København.
Ifølge en pressemeddelelse fra PwC godkendte Landsskatteretten kun en rute via Odden-Aarhus/Ebeltoft.
Afstanden mellem den "lange" og "korte" rute var cirka 340 km.
Normalt gives fradrag for den faktiske kørsel, herunder den hurtigste rute, som dog ikke nødvendigvis skal være den korteste.
Skat.dk skriver blandt andet:
"Du skal bruge din reelle kørselsafstand mellem din officielle adresse (folkeregisteradresse) og din arbejdsplads. Det behøver ikke være den korteste rute. [...] Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, er der skærpede krav om dokumentation eller sandsynliggørelse."
Med denne afgørelse understreger Landsskatteretten, at skattevæsenet kan afvise den valgte rute, hvis den vurderes at være "usædvanlig lang."
Der lægges vægt på flere ting
Der tages hensyn til flere faktorer, og det er en vigtig påmindelse om, at ikke kun den faktiske afstand, men også økonomi og tidsforbrug spiller en rolle for godkendelsen af fradraget.
"Uden at fastsætte en præcis grænse for, hvornår en transportvej anses som 'usædvanlig lang' og dermed risikoen for ændring af befordringsfradraget, er det klart, at hvis transportvejen virker rimelig ud fra tidsforbrug og økonomi, skal fradraget gives for den faktiske kørsel – også hvis færge eller flytransport benyttes," udtaler Søren Bech, skatteekspert i PwC.
I denne afgørelse lagde man vægt på, at den sædvanlige transportvej i bil var via Odden-Aarhus/Ebeltoft, og at omkostningerne ved at vælge broforbindelsen var markant højere på grund af den længere rute.
Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads mere end 12 km (samlet over 24 km tur-retur), kan man få kørselsfradrag.
I 2024 og 2025 er fradraget 2,23 kr. pr. km for kørsel mellem 25 og 120 km og 1,12 kr. pr. km for kørsel over 120 km.
Der gælder særlige regler for dem, der bor i en "yderkommune".
