Jesper Bengtson
De små mørke prikker på karm og loft kan virke uskyldige, men de fortæller en helt anden historie.
Du har sikkert set dem. De små mørke prikker, der sidder spredt på vindueskarmen, oppe omkring loftlampen eller på væggen i køkkenet. Et hurtigt blik, og man tænker støv. En klud hen over, og så glemmer man det igen.
Men prikkerne er ikke nødvendigvis snavs. Ofte er de spor efter fluer, der har haft deres daglige gang i hjemmet.
Det skriver Biology Insights, der har samlet, hvordan man kender fluernes efterladenskaber, og hvorfor man ikke bør ignorere dem.
To slags mærker på væggen
En enkelt flueklat er lille. Typisk mellem en halv og en hel millimeter på tværs, omtrent som et knappenålshoved eller en anelse større. På afstand er de nærmest umulige at se med det blotte øje.
Fluerne sætter faktisk to forskellige slags mærker. Det ene er afføring: mørkebrune til sorte, nogenlunde runde prikker fra den mad, der er passeret gennem fluens mave.
Det andet er lysere. Når en flue spiser, spytter den fordøjelsesvæske ud på maden, opløser den og suger den op igen. De mærker, det efterlader, er lysebrune, gullige eller ravfarvede, ofte med en lysere ring rundt om en mørkere midte.
Sådan kender du dem fra skimmel
Prikkerne dukker især op de steder, hvor fluerne holder til. På vinduer og karme, oppe i loftet, ved lamper og på vægge tæt på madlavningen eller skraldespanden. Også badeværelsets spejl og vinduer er populære.
Netop her kan det være svært at skelne fluernes spor fra skimmel. Men der er et par kendetegn, der afslører forskellen.
Flueklatter er glatte og flade og sidder på tørre overflader, typisk som enkeltstående prikker. Skimmel ser derimod lodden eller ujævn ud på tæt hold, trives i det fugtige og breder sig i sammenhængende pletter frem for spredte prikker.
Og så er der en god grund til at tørre prikkerne væk. Fluer slæber rundt på bakterier, og i flere undersøgelser testede et sted mellem omkring 67 og 100 procent af afføringsprøverne positive for blandt andet salmonella, shigella og streptokokker. En enkelt flueklat kan efterlade et sted mellem 5 og 495 kolonidannende enheder bakterier, og forurening af mad kan ske inden for fem minutter efter, fluen har rørt ved den.
