Et par gav 25 procent i drikkepenge. Det var ikke nok for tjeneren.
Regningen lød på 200 dollar, omkring 1.400 kroner. Oven i lagde et amerikansk par 50 dollar, cirka 350 kroner, i drikkepenge på bordet. En fjerdedel af hele beløbet. Men tjeneren kiggede på sedlerne og afviste dem blankt.
I stedet forlangte han mindst 85 dollar, knap 600 kroner. Det svarer til over 42 procent af regningen. Og hvis de ikke ville af med så meget, lød beskeden, havde de slet ikke noget at gøre på en restaurant.
Episoden blev delt på X af en kvinde, der kalder sig Isabella, og den er siden gået viralt med over 4.000 reaktioner. Opslaget blev lagt op den 2. juni.
Et opgør om reglerne ved bordet
Isabella syntes selv, at de 50 dollar var helt rimelige, men tjeneren kiggede på sedlerne og nægtede blankt at tage imod, fortæller hun om episoden.
For en dansk læser virker selve præmissen absurd. Herhjemme er drikkepenge frivillige, et venligt klap på skulderen for god betjening, ikke en regning man kan blive afvist på. I USA er det en helt anden verden, hvor tjenere ofte lever af drikkepengene, og hvor 20 til 25 procent efterhånden betragtes som standard.
Men selv målt med en amerikansk alen var de 25 procent rundhåndede. Det fik kommentarsporet til at koge over.
Internettet tog parret i forsvar
De fleste stillede sig på parrets side. “Du gav tjeneren 25 procent. Hvis en tjener prøvede at intimidere mig, ville jeg have taget de 50 dollar tilbage og ønsket ham en god aften,” skrev en bruger.
En anden var lige så kontant: “Det her drikkepenge-vanvid er ved at gå for vidt.” En tredje kaldte tjenerens optræden for “ren skyldfølelse-manipulation, et forsøg på at få jer til at føle jer som nærige.”
Den vrede rammer en øm nerve. En stor undersøgelse fra Pew Research Center fra november 2023, baseret på næsten 12.000 amerikanere, viste at 72 procent mener, der nu forventes drikkepenge flere steder end for fem år siden. Flere er imod (40 procent) end for (24 procent), at virksomheder foreslår faste beløb, og 77 procent siger, at kvaliteten af betjeningen er afgørende for, hvor meget de giver.
Med andre ord: Isabellas oplevelse er ikke et enkeltstående særtilfælde, men et symptom på en kultur, mange amerikanere selv synes er løbet løbsk.