Senest.dk Redaktion
Cambodja vil sætte vilde tigre ud i regnskoven for første gang i næsten to årtier.
Herhjemme skal vi højst kigge os over skulderen efter et rådyr, når vi går en tur i skoven. I det sydvestlige Cambodja forbereder man sig på noget helt andet: at verdens farligste rovdyr igen skal strejfe rundt i skoven, tæt på landsbyer hvor mange voksne aldrig har oplevet at leve side om side med en tiger.
Planen er at flytte bengaltigre fra Indien, der huser over 3.600 af dem, til Cardamom-bjergene, et fredet regnskovsområde på mere end en million hektar. Cambodjas miljøministerium godkendte i maj 2026 en ny køreplan, og de første tigre ventes efter planen at ankomme i 2027, oplyser nyhedsbureauet AFP. Finansieringen er dog stadig ikke på plads.
Baggrunden er dyster. Det sidste bekræftede billede af en vild tiger i Cambodja blev taget af et kamera i 2007, og i 2016 blev arten officielt erklæret uddød i landet. Nu skal en lille grundbestand af indiske tigre først vænne sig til livet i et indhegnet område på 40 hektar, cirka fire kilometer fra den nærmeste hovedvej, før de på sigt slippes fri i naturen.
Uenighed om hvor mange tigre
Hvor mange dyr der reelt skal flyttes, er der ikke enighed om. Ifølge naturkonsulenten Jimmy Borah fra organisationen Aaranyak, der rådgiver den cambodjanske regering, nævner handlingsplanen fire eller seks tigre. En forsker fra det indiske Wildlife Institute anslår derimod, at op mod 11 dyr kan blive flyttet, skriver Mongabay.
Prisen er til gengæld mere håndfast. Et budgetudkast, som AFP har set, lyder på knap 43 millioner dollar frem mod 2030, svarende til omkring 280 millioner kroner.
Fortalerne mener, det er pengene værd. Projektet kan styrke beskyttelsen af de cambodjanske skove, genindsætte et ikonisk rovdyr på toppen af fødekæden og skabe økoturisme. For Jimmy Borah handler det først og fremmest om at sende et signal om, at naturgenopretning kan lade sig gøre.
Eksperter frygter tigrene vil sulte
Men kritikken er skarp. Den indiske tigerbiolog Ullas Karanth, der tidligere har kortlagt Cambodjas tigre, mener projektet er dømt til at fejle, fordi krybskytteri har tømt skovene for de byttedyr, tigrene skal leve af.
“Tiger-diplomatiet gennem de sidste ti år, hvor man dumper tigre fra Indien ind i den hærgende jagtkultur, er dømt til at mislykkes, mener jeg,” siger han til AFP.
Bekymringen deles i Indien. Nirmal Ghosh, der er tilknyttet Corbett Foundation, kalder det paradoksalt at sende landets nationale flagskibsart afsted.
“Det er ironisk, at vi sender et af de mest beskyttede dyr i Indien, vores flagskibsart, til et land med en af de værste resultater inden for beskyttelse af vilde dyr,” siger han til Mongabay.
Dertil kommer, at Cambodja har mistet en tredjedel af sit skovareal på 25 år, og at flere nye vandkraftdæmninger fortsat æder sig ind i tigrenes kommende levested. Og udsatte dyr bliver sjældent, hvor man sætter dem: Ifølge Axel Moehrenschlager fra dyrebeskyttelsesorganisationen Panthera har flyttede rovdyr en tendens til at strejfe vidt omkring på jagt efter bytte, territorium og mager.
Landsbyerne blev ikke spurgt
Tættest på dilemmaet står de mennesker, der bor i skovkanten. Flere landsbyboere har ifølge både AFP og Mongabay slet ikke hørt om planen, før de tilfældigt overhørte skovfogeder tale om den, og mange tror, at tigrene bliver bag hegnet for altid.
For enkelte er frygten ikke abstrakt. Cardamom-bjergene var i slutningen af 1990’erne det eneste sted i Cambodja med et alvorligt problem med menneskeædende tigre, og en lokal mand, Pan Sok, husker et angreb for over 30 år siden.
“Jeg så tigeren tage ham med mine egne øjne,” fortæller han til AFP.
Andre er mest optaget af, om pengene kunne bruges bedre. En 49-årig kvinde, der bor få meter fra det planlagte indhegnede område, ser ingen mening i projektet og mener ikke, at det er nyttigt at bruge så mange penge på tigre.
Dermed står spændingen lysende klar. Ønsket om at give skoven sit rovdyr tilbage møder et helt jordnært spørgsmål fra dem, der skal leve med det: Hvad gør vi så, når tigrene rent faktisk er her?
