At sige farvel til kaffe efter 24 år føles næsten som et breakup, der kræver både kleenex og krisehjælp.
Men det var præcis det, Valentin Biret, journalist for mediet Ouest-France, valgte at gøre. I hvert fald midlertidigt.
Han besluttede sig for at tage en pause fra den sorte drik, som for mange er lige så uundværlig som mobilopladeren, og undgå den i en hel måned. Nu deler han sine erfaringer og resultater.
Ernæringsekspert hjælper på vej
Valentin, der normalt drak fire til fem kopper kaffe om dagen, særligt om morgenen, hvor han stadig var halvvågen, havde allieret sig med ernæringsekspert Alexandra Murcier for at få en professionel vurdering af forsøget.
"Studier viser, at det at drikke tre til fire kopper kaffe om dagen kan have positive effekter, især for hjertet og risikoen for Parkinsons sygdom," siger Alexandra.
Kaffe kan dog også have negative virkninger. For dem, der er følsomme overfor koffein, kan det føre til uro i kroppen, søvnproblemer og mavegener.
"Når man stopper med at drikke kaffe, vil mange opleve færre problemer med hurtig hjerterytme og bedre søvn," tilføjer hun.
Hvordan gik eksperimentet?
Valentin fortæller, at en 'kold tyrker' ikke er noget for nybegyndere. I de første dage led han af hovedpine, irritabilitet og koncentrationsbesvær, men heldigvis forsvandt disse symptomer hurtigt.
I stedet for helt at undvære væsker, valgte Valentin at erstatte kaffen med citronvand, hvilket viste sig at være en god idé. Det hjalp ham med at komme godt i gang om morgenen.
Hvad lærte Valentin efter en måned uden kaffe? At de første dage kan være svære, men at der er håb for enden af tunnelen – især hvis man finder en god erstatning.