Når du kører i Danmark, er det afgørende at have grundlæggende kendskab til trafikreglerne. En af de centrale bestemmelser er højre vigepligt, som måske ikke altid er helt klar for alle. Her følger en forklaring af, hvad højre vigepligt indebærer, og hvor den finder anvendelse.
Hvad indebærer højre vigepligt?
Højre vigepligt udgør en af de to former for vigepligt, der eksisterer i den danske færdselslov. Ifølge § 26, Stk. 4 i Færdselsloven defineres højre vigepligt som følger:
"Når køretøjer i andre situationer krydser hinandens vejbaner, skal føreren af det køretøj, som befinder sig til højre for det andet køretøj, give vigeplads (højrevigepligt)."
Hvornår gælder højre vigepligt?
Højre vigepligt gælder overalt, hvor der IKKE er absolut vigepligt. Højrevigepligt skal overholdes, når der ikke er skiltning eller andre markeringer, som angiver noget andet. Situationen kræver højre vigepligt, når du kører ind i et vejkryds uden lysregulering og uden angivelse af absolut vigepligt.
Særlige situationer med højrevigepligt
Bestemmelserne om højrevigepligt er også relevante i særlige tilfælde, som f.eks. når lysreguleringen ikke fungerer, og der ikke er skiltning eller markeringer (som hajtænder, stopskilt eller -linje) der indikerer absolut vigepligt.
I sådanne situationer bør du dog udvise ekstra forsigtighed, da du ikke kan forvente, at dine medtrafikanter er bekendt med reglen om højre vigepligt.
Hvorfor er højre vigepligt vigtig?
Bestemmelsen om højre vigepligt tjener til at forebygge uheld på vejene ved at klart definere, hvem der skal give plads. Dette er især afgørende i travle boligområder eller i situationer, hvor trafikforholdene er uklare.
Højrevigepligten blev indført for at lette og gøre trafikken mere sikker på de danske veje. Når alle er klar over, at de skal give plads til trafikanter fra højre og har forkørselsret over trafik fra venstre, glider trafikken mere ubesværet. I dag er det dog anerkendt, at i mange tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at have absolut vigepligt fra mindre sideveje.
