Sebastian Ilsøth
Allerede fra 2026 vil man se kunstig intelligens overtage mange stillinger fra almene borgere, vurderer ekspert.
Robotterne kommer ikke med geværer – de er udstyret med PowerPoint-skabeloner og automatiserede e-mails.
Tidligere blev kunstig intelligens betragtet som et værktøj til at hjælpe medarbejdere, men nu er den ved at udvikle sig til en direkte konkurrent til menneskelige arbejdskraft i tusindvis af jobfunktioner.
Ifølge en ny rapport fra det britiske Chartered Institute for Personnel and Development (CIPD), citeret af UNIlad, forventer næsten hver sjette arbejdsgiver at nedskære antallet af medarbejdere næste år og erstatte dem med AI-løsninger.
Sekretærer og mellemledere i skudlinjen
De første job, der ser ud til at blive berørt, findes i kontorlandskaberne. Hele 62 procent af arbejdsgiverne regner med at reducere antallet af administrative medarbejdere – dem, der styrer alt fra lønsedler til mødeplaner.
Ledelsen på spil
Også cheferne kan få problemer. 28 procent af virksomhederne planlægger at skære ned på lederstillingerne, mens 27 procent overvejer at lade AI håndtere opgaver i salgs- og serviceafdelingerne.
Industriarbejdere er ikke sikre
Industrien er heller ikke immune. Omkring hver fjerde virksomhed forventer at reducere antallet af semi- eller ufaglærte arbejdspladser, og 13 procent vil forsøge at automatisere mere håndværkspræget arbejde, selvom maskiner stadig er langt fra at kunne udføre det på samme niveau.
Akademikere er heller ikke undtaget
Selv akademikere og tekniske specialister er under pres. 17 procent af arbejdsgiverne vurderer, at disse stillinger kan blive overflødige, når AI udvikler sig yderligere.
En opblæst AI-boble?
Ikke alle deler dog optimismen omkring AI. Flere store investorer advarer om, at vi står overfor en ny “AI-boble” – en ophedet teknologifeber, hvor forventningerne til teknologien langt overgår dens reelle evner.
En boble på vej til at briste?
Michael Burry, investoren berømt fra filmen The Big Short, har sat 840 millioner britiske pund på, at AI-hypen vil kollapse. Han har blandt andet shortet aktier i chipproducenten Nvidia og softwarefirmaet Palantir.
Bill Gates, grundlægger af Microsoft, har også trukket paralleller til dotcom-boblen i 00’erne, hvor spekulationerne om internettets potentiale pludselig brød sammen.
