50-årige Emma, der arbejder som sygeplejerske og er enlig mor til tre, er en af de mange, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Det er dog ikke altid nemt.
Familien bor et sted, der er tilsluttet fjernvarme, og selvom Emma har været vant til høje varmeregninger, tog udgifterne for alvor fart under energikrisen.
"Det har virkelig været en stor stressfaktor i mit liv. Jeg er glad for, at der nu tages hensyn til fjernvarmen, for jeg synes, det er urimeligt," fortæller Emma.
For at spare penge tog hun en drastisk beslutning – at slukke varmen helt.
"Jeg har været rigtig ked af det. Jeg har især haft ondt af mit barn. Det føles som at sige: 'Gå og sæt dig i kulden'. Så føler man sig ikke som en god mor."
I vintermånederne har termometeret hjemme hos Emma vist temperaturer helt ned til 12 grader.
"Men jeg fryser ikke, eller noget. Jeg har naboer over og under mig, så det hjælper lidt på varmen," siger hun.
Fanget i fjernvarmens greb
Emma har forsøgt at finde alternative løsninger, men uden held.
"Når man først er tilsluttet fjernvarme, er der ingen andre muligheder. Og der er kun én udbyder. Jeg har ikke noget valg – jeg må betale."
Hun er langt fra alene om at være ramt af de høje fjernvarmepriser.
Mange boligkomplekser oplever stigende regninger, hvor service-, vedligeholdelses- og transportomkostningerne udgør en stor del af udgifterne.
For Emma betyder det, at hendes økonomiske råderum bliver mindre for hvert år.
Ingen ferie
Som sygeplejerske tjener Emma for meget til at få tilskud, men for lidt til at kunne flytte til noget billigere.
"Jeg har mad på bordet, men vi tager ikke på ferie længere. Jeg køber tøj til min datter, men næsten ikke til mig selv."
Mens fjernvarme bliver fremhævet som et bæredygtigt alternativ til gas, oplever Emma og mange andre, at de ikke har nogen reel mulighed for at fravælge det.
For hende betyder det, at hun fortsat sidder i sin kolde stue, pakket ind i en tyk sweater, mens hun hver måned betaler for varme, hun aldrig får.
