Airfryeren er blevet hvermandseje i de danske køkkener.
Det populære køkkenapparat har toppet ønskelisterne hos mange danskere, særligt op til jul, og i dag er der mange, der ikke kan forestille sig en hverdag uden den.
Selvom airfryeren har ry for at kunne klare det meste, er der alligevel visse fødevarer, man bør holde sig fra at tilberede i den – og én bestemt ingrediens kan faktisk være direkte farlig.
Det fortæller fødevareeksperten Brenda Peralta ifølge det britiske medie The Mirror.
Bacon i airfryeren? Tænk dig om
Et eksempel er bacon, som kan volde problemer i airfryeren. Ifølge Peralta er det ikke kun besværligt at få tilberedt korrekt – det kan også føre til, at røg og ubehagelige lugte breder sig i hjemmet.
Eksperten forklarer, at der er risiko for, at baconet ikke bliver gennemstegt, hvilket kan øge faren for madforgiftning. Samtidig kan baconfedtet sprøjte op på apparatets varmeelement og skabe røgudvikling, der spreder en brændt lugt i hele køkkenet.
Kan også skade selve apparatet
Derudover understreger Brenda Peralta, at baconets tynde og skrøbelige struktur gør det vanskeligt at håndtere i airfryerens kurv – det kan nemt gå i stykker, når man forsøger at vende eller tage det op.
Airfryeren er uden tvivl kommet for at blive, men eksperter opfordrer til omtanke – især når det gælder visse madvarer som bacon.