Senest.dk
Forside Livsstil Du vasker dit tøj for ofte: Her er tommelfingerreglen, du...

Du vasker dit tøj for ofte: Her er tommelfingerreglen, du skal holde dig til

Du vasker dit tøj for ofte: Her er tommelfingerreglen, du skal holde dig til
Foto: Shutterstock

I længden kan det koste dig mange penge at vaske for ofte.

Lige nu læser andre

Mange danskere vasker deres tøj efter blot én dags brug, selvom det ikke er beskidt eller lugter. Ofte kan en hurtig luftning på altanen være tilstrækkelig, og hyppig vask slider unødigt på tøjet, bruger energi og vand, og forkorter dets levetid.

Vores vaskevaner styres ofte mere af rutine end af egentligt behov, hvilket både påvirker miljøet og tøjets holdbarhed negativt.

Det skriver Escalate i en pressemeddelelse.

Hver vask skader dit tøj lidt mere
Det er en almindelig misforståelse, at tøjets levetid primært afhænger af, hvor ofte det bliver brugt. I virkeligheden er det især vasken, der slider på tøjet. Hyppige vaske nedbryder fibrene, får farverne til at falme og ændrer pasformen.

Især naturmaterialer som bomuld, hamp og TENCEL har selvrensende egenskaber, og i mange tilfælde kan de blot luftes i stedet for at blive vasket så ofte.

Læs også

Sådan bør du vaske
Her er nogle enkle retningslinjer fra den danske profiltøjsvirksomhed Havstrõm:

  • Luft først – vask senere. Hæng tøjet op efter brug og vurder, om det egentlig trænger til vask.

  • Vask kun ved behov. Hvis der ikke er pletter eller lugt, så vent med at vaske.

  • Vask ved lavere temperaturer. 30 grader er ofte tilstrækkeligt.

  • Undgå skyllemiddel og tørretumbler. Det slider på tøjet og belaster miljøet.

  • Læs også

    Brug vaskepose til sarte materialer. Det beskytter mod mikrofiberskader og forlænger tøjets levetid.

Dit tøj og miljøet vil takke dig
Når du vasker mindre, sparer du ikke kun på strøm og vand, men reducerer også udledningen af mikroplast og kemikalier i spildevandet.

I stedet for konstant at købe nyt, er en bæredygtig løsning at tage bedre vare på det tøj, du allerede har. En af de bedste måder at gøre det på er ganske enkelt at vaske sjældnere – dit tøj vil ofte holde længere.

Ads by MGDK