Foråret står for døren, og solen afslører mere end bare vinterens sidste snefnug. Pludselig ser vi, hvor meget snavs og støv, der har samlet sig i vores hjem – ikke mindst på radiatoren.
Men hvis du tror, at en hurtig tur med en fugtig klud er nok, så tro om igen.
Der findes nemlig en langt mere effektiv metode, der fjerner skidtet på ingen tid.
Det skriver mediet lovedeco.ro.
Radiatorer er som magneter for støv, hundehår og nullermænd, der gemmer sig i alle kroge og sprækker.
Problemet er, at almindelig rengøring ofte kun fjerner overfladesnavs, mens det støv, der ligger indeni, bliver hvor det er. Resultatet bliver altså en radiator, der arbejder på halv kraft, og et hjem, hvor luften ikke er så frisk, som den kunne være.
Sådan rengør du radiatoren korrekt
Første skridt er at slukke for varmen.
Der er vel ingen grund til at brænde fingrene, inden du tager næste skridt og finder en føn, en støvkost eller en lang børste.
Her bruger du hårtørreren til at blæse støv ud fra sprækkerne, og husk at lægge en fugtig klud på gulvet for at fange det støv, der drysser ned.
Derefter kan du bruge en børste eller støvkost til at tage resten.
Ekstra trick til en skinnende ren radiator
For en ekstra grundig rengøring kan du lave en simpel rengøringsopløsning.
Bland lidt opvaskemiddel med varmt vand, dyp en klud i blandingen og tør radiatoren af. Hvis der er fastgroet snavs, kan en gammel tandbørste være din bedste ven - den kommer let ind i de små kroge, hvor kluden ikke kan nå.
Men har du ikke tid til den store rengøring? så brug i stedet en mikrofiberklud med lidt eddike til at gå hurtigt over fladerne. Eddiken opløser fedt og efterlader en frisk duft.
Vil du samtidig reducere støv i hjemmet? Så kan en lille smule skyllemiddel på kluden hjælpe med at holde støvet på afstand i længere tid.
Gode, gamle husmorråd virker stadig
Naturlige rengøringsmetoder vinder frem, fordi de er både billige og miljøvenlige. Så hvorfor bruge dyre kemikalier, når du har alt, hvad du behøver i dit eget hjem? Med disse enkle tricks kan du få en skinnende ren radiator - og samtidig et sundere indeklima.