Forside Livsstil Den gamle bondevejr-regel for 19. november: Sådan læser den hvor...

Den gamle bondevejr-regel for 19. november: Sådan læser den hvor hård vinteren bliver

Den gamle bondevejr-regel for 19. november: Sådan læser den hvor hård vinteren bliver
Illustrationsfoto / AI-genereret

I generationer har landmænd brugt præcis denne novemberdag til at spå om kulden, der venter.

Det er den 19. november. En helt almindelig gråvejrsdag for de fleste af os, hvor vi måske kun skænker vejret en tanke, når vi finder den tykke jakke frem.

Men for gamle dages bønder var det slet ikke en tilfældig dag. Tværtimod. Den 19. november er Elisabeth-dagen, og i folketroen bar netop denne dato på et løfte om, hvad hele den kommende vinter ville byde på.

Hvad reglen egentlig siger

Den gamle bondevejr-regel lyder i al sin enkelhed: “Sankt Elisabeth viser, hvad vinteren er for en karl.” Det skriver det tyske landbrugsmedie agrarheute.

Og her kommer selve nøglen, som bønderne svor til: Man skulle bare se på vejret den 19. november.

Er dagen mild og fri for sne, så står den efter sigende på en blid vinter med kun lidt sne. Men er det koldt, og daler de første fnug ned over markerne, så varsler reglen en streng og hård vinter.

Hvad siger den så om i år?

Den tyske vejrtjeneste, Deutscher Wetterdienst, spår ustadigt vejr med regn og temperaturer mellem 5 og 13 grader den 19. november i år. Ingen sne, ingen bidende kulde.

Følger man den gamle regel bogstaveligt, peger pilen altså mod en mild og snefattig vinter.

Bondevejr-regler som denne kendes også herhjemme som folketro, og fristelsen til at tro på dem er til at forstå. Men holder de i virkeligheden vand?

Held eller videnskab?

Her bliver meteorologerne mere forbeholdne. En forsker ved navn Michael Moser undersøgte reglen ved universitetet i Graz tilbage i 2006. Han fandt faktisk en vis sammenhæng.

En varm Elisabeth-dag blev efterfulgt af en varm vinter i 58,1 procent af tilfældene. En snefri dag endte med en snefattig vinter i 58,5 procent af tilfældene.

Det lyder umiddelbart som mere end tilfældigt. Men ifølge agrarheute var træfsikkerheden ganske vist nogenlunde, men ikke statistisk sikker nok til at kalde reglen pålidelig. Resultaterne faldt fra hinanden, så snart man kiggede på andre tidsperioder.

Problemet er grundlæggende: reglen hviler på en enkelt dags vejr. Og en enkelt dag kan umuligt forudsige tre måneder frem. De gamle bondevejr-regler opstod oprindeligt af mange års tålmodige iagttagelser, ikke af ét blik ud ad vinduet.

Vil man vide, hvordan vinteren rent faktisk bliver, er sæsonprognoserne et bedre bud. Deutscher Wetterdienst hælder i år mod, at perioden frem mod det nye år bliver varmere end normalt, med 69 procents sandsynlighed.

Ads by MGDK