Så længe de kan huske, har de spist den samme morgenmad hver dag, og de er overbeviste om, at den virker.
Bernie Gerson og hans kone Eleanor mødte hinanden som teenagere i 1941, da deres familier holdt ferie ved siden af hinanden i Atlantic City. De tabte hinanden af syne, men et par år senere fik Bernie øje på Eleanor til et bal i Philadelphia og ringede til hende dagen efter. Senere kaldte han genforeningen for skæbnen.
Bernie friede i et brev, mens han gjorde tjeneste om bord på krigsskibet USS Wilkes-Barre i Stillehavet under Anden Verdenskrig, og der gik måneder, før hendes ja nåede frem til ham. De blev gift den 14. juli 1946, kun ni uger efter at han var kommet hjem.
I dag bor de stadig i deres eget hjem i Warrington i Pennsylvania med hjælp fra deres datter. Bernie fylder 101 år i november, Eleanor fylder 100 i januar, og de har været gift i 80 år.
Og hver eneste morgen begynder Bernie dagen på samme måde.
Han tager en stor spiseskefuld hvedekim og drysser det over sine cornflakes. Oven i kommer knuste valnødder, mandelflager, blåbær, jordbær, en banan og mælk.
Hvedekimmen kalder han selv sit “hemmelige våben”. Det skriver TODAY.
“Ingen gætter min alder, for jeg ligner ikke de fleste, der er 101,” fortæller han til mediet.
Parret har spist hvedekim, så længe de kan huske. Eleanor holder sig til havregryn med blåbær, honning og kanel, men begge tillader sig en lille kanelsnegl eller et stykke bagværk til kaffen.
Men morgenmaden er langtfra hele historien. Bernie har altid holdt øje med vægten, spillede tennis helt op til han var 94, og dyrkede både basketball, amerikansk fodbold og baseball gennem årene. Det var faktisk Eleanor, der fik ham i gang med tennissen ved at melde dem begge til undervisning.
Resten handler om humør. De taler og griner sammen hver dag, diskuterer politik og nyheder over aftensmaden, og Bernie holder fast i et råd, hans far gav ham som ung: tænk positivt, så kan man næsten overvinde alt.
Deres barnebarn har en kortere beskrivelse af de to. Hun kalder dem for “peanutbutter og marmelade”, fordi de aldrig er til at skille ad.