Sebastian Ilsøth
Personer, der ikke fik specielt meget kærlighed som børn, har en tendens til at udvise de samme adfærdstræk.
Personer, der virker følelsesmæssigt reserverede eller meget selvhjulpne, deler ofte en fælles baggrund: en barndom, der var præget af følelsesmæssig forsømmelse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der var tale om misrøgt, men mangel på kærlighed og anerkendelse kan have en varig indvirkning på voksenlivet. Mange voksne, der ikke har fået tilstrækkelig omsorg i deres opvækst, viser adfærdsmønstre, der stammer fra denne mangel, skriver GE Editing.
1. De undgår at bede om hjælp
Personer, der har lært, at det er et tegn på svaghed at bede om hjælp, forsøger ofte at klare alt på egen hånd. Selvom de er overvældede, undgår de at række ud, da de forbinder afhængighed med skam.
2. De holder andre på afstand
Intimitet kan føles utrygt, og det bliver svært at åbne op for andre. Mange længes efter at knytte bånd, men deres forsvarsmekanismer forhindrer dem i at opnå nærhed.
3. De har svært ved at udtrykke følelser
En tryg følelsesmæssig opdragelse kræver åbne samtaler og støtte. Mangler dette, udvikler mange et begrænset følelsesudtryk og reagerer ofte med at sige ‘Jeg har det fint’, selv når det ikke er tilfældet.
4. De afviser komplimenter
For dem, der sjældent har fået ros, kan komplimenter virke mistænkelige. I stedet afviser de venlige ord med kommentarer som ‘Det var da ingenting’.
5. De frygter at være til besvær
Behov og ønsker bliver ofte ikke udtrykt, fordi de har lært, at deres behov er ubelejlige. Dette resulterer i, at de giver mere, end de modtager i relationer.
6. De kompenserer med at være produktive
Nogle kompensere for deres følelsesmæssige mangel med at være konstant aktive. De måler deres værdi gennem effektivitet og opgaver, og hvile forbindes med svaghed, fordi opmærksomhed kun blev givet, når de præsterede.
7. De bliver usikre på modtagelse af kærlighed
Kærlighed kan føles overvældende, hvis man ikke er vant til at modtage den. Fødselsdagssange og kram kan virke ubehagelige i stedet for glædelige.
8. De er ekstremt loyale
Selv i usunde relationer bliver de ofte hængende, kun for at bevare den lille smule kontakt, de får. Kærlighed opfattes som noget, der skal fortjenes.
9. De tvivler på sig selv
Uden en stabil følelsesmæssig base i barndommen kan selvtilliden blive skrøbelig. Mange har svært ved at stole på deres egne beslutninger og søger konstant andres bekræftelse.
10. De er exceptionelle til at trøste andre
Ironisk nok udvikler mange, der aldrig selv har fået tilstrækkelig omsorg, en stærk empati. De genkender andres smerte og gør alt for at give andre det, de selv har manglet – nærvær, varme og støtte.
