PET-pressemøde efter terror-anholdelser: Alvorlig terrortrussel i Danmark

12/02/2021 12:17

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Lige nu fortælles der om den politiaktion i weekenden, hvor politiet anholdte 13 personer. PET-chefen bekræfter ligeledes, at vi står over for en alvorlig terrortrussel i Danmark.

Netop nu afholdes der pressemøde angående den store politiaktion, der fandt sted i Holbæk i weekenden.

13 personer blev anholdt, og nu er det kommet frem hvorfor.

På pressemødet fortæller Lene Sørensen fra Midt- og Vestsjællands Politi, at aktionen var baseret på en mistanke om, at der var planlagt et terrorangreb i Danmark eller Tyskland.

“Den store aktion var baseret på en mistanke om, at flere personer på Sjælland har planlagt et terrorangreb i Danmark eller i Tyskland,” lyder det fra Lene Sørensen direkte fra pressemødet.

Flere af personerne er sigtet for at have anskaffet sig diverse redskaber til at fremstille bomber. Det er blandt andet flere kilo svovl og aluminiumpulver.

Chef for PET, Flemming Drejer fortæller, at man i Danmark står over for en alvorlig terrortrussel.

“Det bekræfter for os, at vi står over for en alvorlig terrortrussel i Danmark, og at vi med den her sag viser, at vi tager det alvorligt,” lyder det fra Flemming Drejer.

Han fortæller også, at det blandt andet er en af årsagern til, at de har holdt kortene helt tæt inde på kroppen, og derfor først vælger at udtale sig om sagen nu.

Foruden redskaberne til at skabe bomber, fandt man også våben og hjemmelavede ISIS-flag.

Journalister på pressemødet er interesseret i at vide, hvad der specifikt kan have været et terrormål, men det vides altså ikke.