Bubber bekræfter: Nu er det slut

09/04/2023 09:19

|

Thea Andersen

Bubber ved Kids for Kids støttearrangement for LÆger uden Grænser 2007, Vedbæk Skole Foto: Wikimedia Commons
Bubber er netop blevet far femte gang - og sidste gang.

Mest læste i dag

Niels Christian Meyer, også kendt som Bubber, er en af Danmarks mest kendte tv-værter.

Han er særligt kendt for sin værtsrolle i børneprogrammer som "Bubbers Badekar" og "Snurre Snups Søndagsklub" samt andre programmer som "Danmark ifølge Bubber" og "Bubber og B.S."

På trods af at Bubber nærmer sig 60 år, er han netop blevet far for femte gang.

Han og hans hustru, Signe Rossing, blev forældre til en lille pige i slutningen af marts, og selvom Bubber får mindre søvn, er han lykkelig over det nye familiemedlem.

Det fortæller han til SE og HØR.

Bubber, der tidligere har udtalt sig skeptisk om mænd, der får børn i en høj alder, indrømmer nu, at han har ændret mening.

- Før i tiden sagde jeg, at det der med gamle mænd, der starter forfra med nye børn: 'Hvad er det for noget?' Men når man står der, føles det jo bare rigtigt, siger den nybagte far til SE og HØR.

Parret har også en to-årig søn ved navn Alfred, der skal vænne sig til at have en lille ny i familien, men ifølge Bubber går det rigtig godt.

Det er endnu ikke besluttet, hvad den lille pige skal hedde, men det står klart, at hun bliver den sidste i børneflokken.

– Der kommer et tidspunkt, hvor det bliver patetisk. Nu må det også være slut. Ikke flere børn. Signe vil heller ikke have flere, understreger han over for mediet.

Udover den lille nye og sønnen Alfred, som parret har sammen, har Signe tre sønner fra et tidligere forhold, mens Bubber selv har Sofia, Oscar og Laura med sin ekskone, Christina Ibsen.