Glem alt om kemikalier: Lav denne forårscocktail med 2 ingredienser og sneglene vil aldrig nærme sig din have

27/03/2025 20:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Glem alt om kemikalier.

Andre læser også

Det spirer og gror, og solen luner lidt længere for hver dag. Ja, foråret er på vej med raske skridt, og det samme kan i den grad siges om de uvelkomne gæster i haven.

Bladlus og snegle sniger sig frem som tyve om natten og gnaske lystigt i alt fra sarte salatblade til spirende jordbær.

Men bare rolig- du behøver hverken trække i kedeldragten eller købe dig fattig i kemi.

Med to helt almindelige ingredienser fra dit køkken, kan du lave en cocktail, der får sneglene til at stikke af med halen mellem benene.

Det skriver mediet primainspirace.cz.

Den lille grønne fjende

Bladlus og snegle er blandt de mest generende plageånder, en haveejer kan møde.

De suger, de gnaver, de spreder sygdomme og ødelægger hele års grønne ambitioner i ét hug. Men det handler om at komme dem i forkøbet, mens foråret stadig kun er iført forårsjakke.

Gartnerens hemmelige våben

Drop dyre sprøjtemidler og hop i stedet på den naturlige bølge.

Ifølge en erfaren gartner er løsningen både simpel, billig og skånsom for miljøet:

“Jeg har brugt denne hjemmelavede cocktail lavet af to simple ingredienser i årevis, og jeg behøver ikke bekymre mig om mine afgrøder. For at tilberede en hjemmelavet cocktail mod bladlus og snegle behøver du kun vand, eddike og mynteblade (tørret mynte vil også fungere)", lyder det fra ham.

Sådan laver du cocktailen på et øjeblik

  • Hæld 250 ml eddike i en passende beholder

  • Tilføj et par friske eller tørrede mynteblade

  • Hæld 350 ml varmt vand over det hele

  • Lad det trække i 15-20 minutter

  • Si blandingen, så du fjerner bladene

  • Hæld væsken på en sprayflaske

Spray der, hvor det vrimler med snegle og bladlus, altså på undersiden af blade og omkring plantens base.

Gerne tidligt om morgenen eller om aftenen, hvor solen ikke står og bager. Og gentag, især efter regn, da det ellers er som at drysse tryllestøv i modvind.

Mynte og eddike er altså ikke bare godt i maden, deres skarpe duft sender skadedyrene på flugt.

Men husk: eddike skal altid fortyndes med vand, ellers bliver det ikke bare skadedyrene, men også planterne, du siger farvel til.

Så snup forårshatten og sprayflasken - og byd skadedyrene på en cocktail, de sent vil glemme.