Mange pindsvin er i nød: Med disse tips kan du hjælpe dem sikkert gennem vinteren

04/07/2024 22:39

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Hvis du har et ønske om at hjælpe pindsvin godt gennem vinteren, er der flere måder at gøre det på. Det kan du blive meget klogere på i denne artikel.

Mest læste i dag

I dyreinternatet VOC i Herenthout i Holland bliver der hver vinter afleveret en lang række pindsvin. Det handler om, at de har en vinter, der minder meget om den danske. Og det er en vinter, som ikke er nem at komme igennem for de fleste pindsvin.

Det drejer sig især om meget unge pindsvin, da det især er hårdt for dem at overleve en meget kold vinter. Derfor er det også især de unge pindsvin, der er værd at hjælpe, hvis man skulle have et ønske om at gøre dette.

"Omkring fem uger efter fødslen bliver de forladt af deres mor. De små dyr skal selv finde mad," siger dyrepasser Stien Van Hoof ifølge VRT.

"Det lykkes ikke altid, og derfor svækkes de. Vi vejer dyrene, når de kommer ind. Ofte vejer de kun 200-300 gram. Det er alt for lidt."

5 tips til at hjælpe pindsvinet

Efteråret er en afgørende periode for pindsvin. De forbereder sig på vintersøvn. Dyreinternatet giver en række gode tips til at gøre livet lettere for pindsvin:

  • De elsker rod: Pindsvin gemmer sig gerne i din have. Lad nogle rodede hjørner med blade ligge. De er også vilde med kompostbunker. Mellem rodet finder de også meget mad, såsom insekter.

  • Tilbyd vand, ikke mælk: At stille lidt vand i haven er altid en god idé. Nogle mennesker tilbyder også mælk, men det bør du undgå. Et pindsvin kan få diarré eller endda dø af det.

  • Kattemad: Pindsvin finder selv deres mad, men med vinteren for øje er det en god idé at hjælpe dem lidt. Kattefoder er også fint til pindsvin.

  • Sluk din robotplæneklipper om natten: Pindsvin er natdyr. Hvis de er i din have, kravler de også over din græsplæne. Ikke alle robotplæneklippere genkender et pindsvin som en forhindring, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

  • Ser du dem om dagen, er der noget galt: Chancerne er store for, at et pindsvin er sygt, hvis du ser det om dagen. I så fald er det bedst at tage dyret til et internat i nærheden. Brug altid handsker, da et pindsvin kan have mellem 6.000 og 9.000 pigge.