Senest.dk Redaktion
Pollensæsonen ramler ind over hovedstaden, og forskning peger på en kemisk cocktail i byluften.
Når et birkepollenkorn svæver gennem en travl københavnsk indfaldsvej, sker der noget kemisk. Kornet møder kvælstofdioxid fra dieselbiler, ozon og fine partikler, og kombinationen får allergenerne til at virke kraftigere, end når det samme pollen flyver ud over en mark på Sjælland.
“Pollensæsonerne bliver længere, de starter lidt tidligere, og pollenintensiteten stiger,” siger Astha Tiwari, mykolog og aerobiolog ved det belgiske folkesundhedsinstitut Sciensano, til Euronews. Hun pegede i april på, at den kombinerede effekt af luftforurening og pollen er en stor del af forklaringen på, hvorfor allergi-tallene stadig vokser i Europa, hvor cirka 40 procent af befolkningen er ramt af en form for pollenallergi.
Sådan ændrer trafikgassen pollenkornet
Forklaringen handler om, hvad der sker med selve pollenkornet i luften. Kvælstofdioxid, ozon og partikler ændrer pollenmolekylerne kemisk og gør dem mere allergifremkaldende og aggressive. Resultatet er, at byboere kan opleve kraftigere symptomer end folk på landet ved samme målte pollental.
Det er den problematiske cyklus, der over tid presser den offentlige følsomhed opad. Forskere peger samtidig på, at byerne i sig selv har højere allergiforekomst end landet, fordi forurening og livsstilsfaktorer trækker i samme retning.
562 i pollental over Østdanmark
I Danmark står omkring 500.000 mennesker med birkepollenallergi, oplyser Astma-Allergi Danmark, som driver landets to officielle pollenmålestationer i København og Viborg. Pollenniveauet i Østdanmark blev målt til 562 i slutningen af april, mens vesten lå på 126. Et tal over 100 regnes som højt.
Birkesæsonen er blevet markant længere over de seneste fire årtier. I gennemsnit er den 15 dage længere end i perioden 1985 til 2009, og den samlede pollenmængde er steget med 35 procent.
På landsplan har omkring én ud af seks, eller cirka én million danskere, en form for pollenallergi, fremgår det af Astma-Allergi Danmarks sæsonopgørelse fra marts 2026. 30 procent af de høfeberramte har desuden astma, hvilket gør kombinationen med byluft særligt skarp for en stor gruppe.
Miljøzone udvidet, men dieselen ruller videre
Københavns kamp mod NO2 fra biltrafikken er ikke ny. Den 1. marts 2025 udvidede Københavns Kommune sin miljøzone til kommunens grænse mod Tårnby, så hele kommunen nu er omfattet. Kravene rammer ældre dieselbiler, varebiler, lastbiler og busser, der enten skal opfylde en tilstrækkelig euronorm eller have monteret partikelfilter.
Effekten er ikke øjeblikkelig. Trafikken på de store indfaldsveje bliver ved at sende NO2 ud i pollensæsonen, og byboernes næse og luftveje skal håndtere både gassen og det forstærkede birkepollen på én gang. Det er den cocktail, forskningen peger på, og det er den, høfeberramte mærker mest, når de stiger af cyklen på Vesterbro fremfor at vågne op til samme pollental på Bornholm.
