Pentagon banker på: USA vil have tre baser tilbage i Grønland

To af de tre placeringer er allerede kommet frem. Det drejer sig om Narsarsuaq i Sydgrønland og Kangerlussuaq i Vestgrønland, som tidligere husede amerikanske baser under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Den tredje lokation er endnu ikke offentliggjort.

USA’s nordkommando, Northcom, har bekræftet over for DR, at man overvejer Narsarsuaq i samråd med rigsfællesskabet. På bygdens lufthavn modtog chefen Finn Thomsen ifølge DR for nylig en amerikansk Marine-officer, der spurgte ind til startbanens stand, havnens dybde og indkvarteringsmuligheder.

Forhandlingerne sker inden for rammen af forsvarsaftalen fra 1951, som regulerer den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Aftalen giver USA bred adgang til at opføre installationer i såkaldte forsvarsområder, og tilføjelser fra 2004 forpligter amerikanerne til at konsultere både den danske regering og Grønlands selvstyre, før der sker større ændringer.

Pituffik får 25 millioner dollars

Samtidig opruster USA den eneste base, de allerede driver i Grønland. Pentagon har afsat op til 25 millioner dollars til en gennemgribende opgradering af Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland, oplyser Task & Purpose. Pengene skal blandt andet gå til at renovere startbanen, installere nye lys til landinger i polarmørket og bygge en bro over en flod på basen.

Pentagon har derudover luftet planer om et særligt fartøj, der skal patruljere kyststrækningen omkring basen. Pituffik, der frem til 2023 hed Thule Air Base, er kernen i amerikansk arktisk forsvar og en central del af det missilforsvarsnet, USA opbygger.

Specialstyrker og adgang til Arktis

For Pentagon handler udvidelsen om kapaciteter, USA ikke har på Pituffik i dag. Det fremgår af en høring i det amerikanske senat, hvor chefen for Northcom, general Gregory Guillot, redegjorde for de strategiske ønsker, skriver mediet High North News.

USA vil ifølge Guillot have permanent adgang til arktiske farvande, kapacitet til specialoperationer og havne, der kan modtage flådefartøjer. Narsarsuaq har en dybvandshavn, og Kangerlussuaq råder over en lang landingsbane, som kan tage store transportfly. Det gør de to placeringer attraktive uden større ny infrastruktur. Begge steder var amerikanske baser under verdenskrigen og kold krig, før Narsarsuaq blev lukket i 1958 og Kangerlussuaq overdraget til grønlandske myndigheder i 1992.

Danmark har bygget op selv

Forhandlingerne lander samtidig med, at Danmark selv satser massivt i Arktis. I oktober 2025 indgik regeringen og forligspartierne den anden arktiske aftale på 27,4 milliarder kroner. Pengene går til to nye arktiske skibe, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk, langtrækkende droner, en ny radar i Østgrønland og et undersøisk kabel mellem Danmark og Grønland.

Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen vurderer dog i et indlæg på Altinget, at de mange milliarder næppe har beroliget Det Hvide Hus.

“Men selv nok så mange beslutninger med milliarder af kroner til militære og civile kapaciteter, som først får effekt om cirka tre-fem år, beroliger ikke præsident Trump og vicepræsident J.D. Vance”, skriver han.

Røde linjer i rigsfællesskabet

Spørgsmålet er nu, hvor langt Danmark og Grønland vil gå. Grønlands udenrigsminister Múte B. Egede har ifølge DR sagt, at landet vil møde forhandlingerne med klare betingelser, og at Nuuk har “røde linjer”, som skal indgå i den videre dialog.

Lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet kalder den konkrete amerikanske interesse for et fremskridt sammenlignet med præsident Trumps tidligere forsøg på at købe Grønland.

“Alt andet lige er det positivt, at amerikansk interesse i grønlandsk militærbase er konkret og praktisk”, siger han til DR.

Han understreger dog, at det forudsætter, at processen foregår i dialog mellem Washington, København og Nuuk. Hvad rigsfællesskabet vil kræve fra USA til gengæld for de tre baser, er endnu ikke offentligt kendt.