Fra mink til topskat: 5 ting Mette Frederiksen har lovet, men ikke holdt

Mette Frederiksen er aldrig blevet beskyldt for at mangle gennemslagskraft. Mandag Morgen har dokumenteret, at hun har gennemført flere af sine valgløfter end nogen statsminister før hende. Men på en række særligt synlige løfter har hun gjort det modsatte af, hvad hun lovede vælgerne.

1. Beløbsgrænsen, der ikke skulle sænkes

I 2018 skrev daværende S-formand Mette Frederiksen sammen med DF’s Kristian Thulesen Dahl en fælles kronik. Beskeden var ikke til at tage fejl af: »Beløbsgrænsen vil ikke blive sat ned, så længe Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt!«.

Fire år senere skete det modsatte. I sommeren 2022 sænkede S-regeringen beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 448.000 til 375.000 kroner. Venstres politiske ordfører Sophie Løhde kaldte det »klokkeklart løftebrud« over for DR, mens Enhedslistens Victoria Velásquez sagde: »Det er et løftebrud fra regeringen, når man helt klart op til valget og også under valgkampen sagde, at man ikke ville sænke beløbsgrænsen.«

2. Pressemødet om mink, der var “klart ulovligt”

Den 4. november 2020 indkaldte Mette Frederiksen til det måske mest kendte pressemøde i sin tid som statsminister. Hun annoncerede, at alle danske mink skulle aflives på grund af coronarisiko. Halvandet år senere afleverede Minkkommissionen sin beretning.

Konklusionen var hård. Kommissionen fastslog, at statsministerens udmelding »objektivt set var groft vildledende«, og at instruksen om aflivning var »klart ulovlig«. Statsministeriet havde »handlet meget kritisabelt«. Mette Frederiksen sagde efterfølgende, at hun tog ansvar, men nægtede at gå af. Et flertal i Folketinget afviste i 2023 at indlede en rigsretssag mod hende.

3. Arnepensionen, der skulle redde de nedslidte

Da Socialdemokratiet i 2019 fremlagde planen for tidlig pension – døbt Arnepensionen efter en bryggeriarbejder fra valgkampen – lød løftet, at den skulle gå til »de mest nedslidte«. Men i den endelige lovtekst forsvandt ordet »nedslidt« helt. I stedet blev anciennitet på arbejdsmarkedet det afgørende, og man skal have op til 44 års anciennitet for at kvalificere sig.

Resultatet er, at færre end forventet bruger ordningen. Da aftalen blev indgået i 2020, regnede man med 32.000 brugere i 2024. Tallet endte på under 13.000. Finansministeriets seneste fremskrivning viser kun 6.800 personer på Arnepension om fem år – cirka 20 procent af de berettigede.

4. Topskatten, hun ikke gik til valg på

Da SVM-regeringsgrundlaget blev præsenteret på Marienborg den 14. december 2022, indeholdt det noget, ingen havde set komme i en S-ledet regering. Topskatten blev halveret fra 15 til 7,5 procent for indkomster op til 750.000 kroner.

Frederiksen indrømmede selv, at det ikke var en del af hendes egen politik. Beregninger fra Skatteministeriet viste samtidig, at højtlønnede fik over seks gange så mange penge i skattelettelser som en almindelig kassemedarbejder. Det stod i skarp kontrast til S-valgkampens fokus på almindelige lønmodtagere som chauffører og pædagoger.

5. 70-procentsmålet, der ingen plan har

Klimaloven, vedtaget i 2020, forpligter Danmark til at reducere udledningen med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990. Det var Mette Frederiksens måske mest profilerede løfte fra valgkampen 2019.Men Klimarådet har år efter år dumpet regeringens indsats. I rapporten fra 2022 fastslog rådet, at de aftaler, der var indgået, kun bragte Danmark omkring halvvejs i mål. Regeringens strategi – døbt »hockeystaven« af kritikere – skubber den store del af reduktionen til de sidste år før 2030 og sætter sin lid til endnu uudviklede teknologier.