Sebastian Juul
I dag lever omkring 100.000 danskere med Alzheimers eller en anden demenssygdom.
Mange danskere har oplevet, at en ældre person pludselig begynder at glemme aftaler.
Nøglerne bliver væk, og navne falder ud af hukommelsen midt i en samtale.
For nogle er det småting, som hører alderen til, mens det for andre udvikler sig til noget mere alvorligt.
Flere familier ser, hvordan en mor, far eller bedsteforælder mister grebet om både tid og sted.
Spørgsmålet er, om denne udvikling altid er uundgåelig.
Det skriver Videnskab.dk.
Lovende resultater
I dag lever omkring 100.000 danskere med Alzheimers eller en anden form for demens.
Antallet forventes at stige markant i de kommende år.
Men forskning viser, at udviklingen i mange tilfælde kan bremses.
En metode, der allerede anvendes i omkring 70 lande, giver lovende resultater.
Indsatsen bygger på et finsk studie fra 2015, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Studiet omfattede 1.260 personer over 60 år med forhøjet risiko for demens.
Halvdelen deltog i et toårigt, målrettet program, hvor de fik hjælp til at ændre livsstil.
De trænede flere gange om ugen, ændrede deres kost, lavede hjerneøvelser og deltog i sociale aktiviteter.
Derudover blev deres blodtryk og vægt fulgt tæt.
Den anden gruppe fik kun rådgivning.
Resultaterne viste, at den gruppe med den intensive indsats klarede sig bedre i tests af hukommelse, planlægning og mental hurtighed.
Lignende forsøg i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland og USA har vist samme resultater.
Ifølge en rapport i The Lancet kan op mod 45 procent af alle demenstilfælde forebygges, hvis risikofaktorer som forhøjet blodtryk, diabetes, rygning og social isolation håndteres.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anser også de fleste demenssygdomme for at være livsstilsrelaterede.
Kræver en aktiv indsats
Seniorforsker Rikke Gregersen fra VIA University College understreger, at det ikke er nok at ændre én vane.
“Man kan ikke bare ændre kosten, hvis man samtidig ligger på sofaen hele dagen,” siger hun.
Flere lande har allerede tilpasset det finske program til deres egne forhold. I Danmark testes en kortere version af programmet i fire kommuner med støtte fra Trygfonden.
“Deltagerne holder ofte fast i de ændrede vaner, efter forsøgsperioden er afsluttet,” siger Rikke Gregersen.
Forskerne vil bruge erfaringerne til at udarbejde anbefalinger til en bredere forebyggende indsats i Danmark.
Målet er at give flere ældre bedre muligheder for at bevare en skarp hjerne i længere tid.
