Forside Forbrug Alt for mange danskere glemmer det: Ægtepar fik efterregning på...

Alt for mange danskere glemmer det: Ægtepar fik efterregning på 1 mio. kroner efter ferie

Elderly concerned bekymret ældre senior pensionist
Shutterstock.com

Forestil dig lige at komme hjem fra ferie og få sådan en besked!

Lige nu læser andre

Det er ingen hemmelighed, at rejser koster penge, hvis man ønsker at udforske verden.

Men ud over udgifterne til selve rejsen og opholdet på destinationen, er der også en anden type udgifter, der kan overraske dig – nemlig hvad du ender med at bruge penge på, mens du er der.

De fleste vil nok bruge penge på at spise ude, besøge turistattraktioner og lignende, men en simpel glemsomhed kan ende med at koste dig dyrt, når du kommer hjem.

Tag for eksempel det amerikanske ægtepar Remund, der efter en tur til Schweiz i september vendte hjem til en telefonregning, som kunne få de fleste til at miste vejret.

Regningen lød nemlig på en svimlende sum af – hold fast – 143.000 amerikanske dollars. Det svarer til lidt over 1 million danske kroner.

Læs også

Det skriver ABC Action News.

Udbyderen sagde, de var dækket
Den enorme regning stammer fra det dataforbrug, ægteparret havde på deres telefoner under rejsen.

Inden afrejse havde de talt med deres udbyder, T-Mobile, som fortalte dem, at de ville være “dækket” under opholdet i Europa.

På trods af denne information endte de dog med den vanvittige telefonregning for at have brugt 9,5 gigabytes data. Til sammenligning svarer 5-10 gigabytes til det gennemsnitlige forbrug pr. måned for en almindelig person.

Problemet var, at roamingafgifterne – de ekstra omkostninger, man betaler for at bruge sin telefon i udlandet – var særligt høje, især i dette tilfælde.

Læs også

Advokat blev hyret
Ægteparret valgte at hyre en advokat på grund af den uventede regning, men T-Mobile svarede ikke på advokatens henvendelser.

Det var først, da advokaten tog kontakt til ABC Action News, at sagen begyndte at få opmærksomhed.

I et skriftligt svar til mediet forklarede T-Mobile, at de opfordrer deres kunder til at tjekke deres abonnementer, før de rejser til udlandet, da nogle kunder stadig har ældre abonnementer, som ikke inkluderer international roaming (Ægteparret Remund har været kunder hos T-Mobile i over 30 år, og dette er sandsynligvis forklaringen).

T-Mobile valgte dog til sidst at kreditere ægteparrets konto for det fulde beløb, hvilket betyder, at de slipper for den økonomiske katastrofe.

I EU er der et samarbejde om roaming, så du risikerer ikke at få en kæmperegning, hvis du rejser inden for EU-landene. Derimod er det en helt anden sag, hvis du rejser udenfor EU.

Læs også

Så husk at tjekke dit abonnement, før du tager af sted på din næste rejse.

Ads by MGDK