Sebastian Juul
Nu strammes tonen mod Moskva
Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, rettede under sikkerhedskonferencen i München en klar advarsel til Kreml.
Han understregede, at et angreb på de baltiske lande vil få konsekvenser, der vil ramme langt inde i Rusland.
“Vi vil føre krigen til Rusland og angribe dybt i russisk territorium. Vi ved præcist, hvad der skal gøres.”
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor bekymringerne om et russisk angreb på NATO’s østlige flanke er steget.
Estland, Letland og Litauen anses for at være særligt sårbare, hvis Rusland skulle vælge at udfordre alliancens enhed, rapporterer Express.
Baltikum opruster kraftigt
Ifølge estiske vurderinger vil ethvert russisk angreb udløse et massivt NATO-svar.
Derfor planlægger de tre baltiske lande at afsætte fem procent af deres bruttonationalprodukt til forsvar fra 2026.
Det er langt højere end i de fleste andre NATO-lande.
For sammenligningens skyld brugte Polen sidste år 4,48 procent af sit BNP på forsvar, hvilket gjorde landet til et af de største bidragsydere i alliancen.
Litauen forventes at bruge omkring fire procent, mens Letland og Estland planlægger at afsætte henholdsvis 3,73 og 3,38 procent.
NATO’s generalsekretær har også tidligere advaret om, at Rusland potentielt kan angribe et medlemsland inden for de næste fem år.
Ukrainske efterretningstjenester har desuden påpeget, at Moskva kunne have ambitioner i Baltikum før 2027.
Frontlinje mod øst
Estlands grænseby, Narva, nævnes ofte som et muligt konfliktpunkt, da byen ligger kun få hundrede meter fra Rusland på den anden side af floden.
Budskabet fra Tallinn er klart: Et angreb vil ikke være begrænset til lokale kampe. Det vil blive mødt med en militær reaktion, der rækker dybt ind i Rusland.
Dette skærper tonen i den allerede anspændte sikkerhedssituation i Europa.
