Vennegruppen havde et fast ritual i årevis.
Lige nu læser andre
En vennegruppe fra Fredensborg Kommune har i årevis haft en fast tradition, hvor de jævnligt samles for at hygge sig sammen.
Hver uge spiller de Eurojackpot, og så mødes de hver anden uge for at tjekke deres kuponer. Dette ritual har de fulgt i mange år.
“Vi er de tre gamle venner, der spiller sammen. Vi køber fire kuponer hver lørdag, og så mødes vi samme sted hver 14. dag for at tjekke kuponerne fra de sidste to uger. Det har vi gjort i fem-seks år nu. Vi har aldrig vundet noget stort. Max 300 kroner eller deromkring, og en af de andre har truet med at melde sig ud af klubben, men det har han aldrig gjort,” fortæller en af vennerne, da Danske Spil ringer for at høre om den dag, hvor noget helt nyt skete.
En af vennerne beskriver øjeblikket sådan:
“Vi sad der og tjekkede en af vores kuponer, og jeg siger: ’Hallo! Der er tre rigtige, nej, nu er der fire! Nej, nu er der fem! Der er ingen stjernetal, men hold da op, 1.067 kroner, fedt! Nej, vent lidt, der er alt for mange tal, HALLO, VI HAR VUNDET EN MILLION!”
Læs også
De tre venner vandt præcist 1.067.714 kroner – hvilket betyder 355.904 kroner til hver af dem. En pæn sum, når man normalt kun plejer at vinde små præmier på omkring 300 kroner.
Hvordan reagerede de så?
Manden griner lidt, da han forsøger at beskrive den første reaktion fra vennerne.
“Det var lidt som når ens favorithold scorer et mål i fodbold, og man lige skal være helt sikker på, at dommeren godkender det. Først sad de bare og kiggede på mig… og så brød de ud i jubel! Og så fik jeg lidt en skideballe fra en af dem. Han sagde: ‘Er du sindssyg? Du har haft en million i bilen i en uge! Hvad nu, hvis den var blevet stjålet? Eller brændt? Så havde vi aldrig fundet ud af det!’ Jeg griner stadig, når jeg tænker på den oplevelse – noget vi helt sikkert vil grine af i mange år,” fortæller han med et smil.
Og hvad skal pengene så bruges på?
Læs også
“En køber en ny bil, en har sat pengene i banken, og jeg har betalt en irriterende gæld af. Nu føles det som at vinde hver eneste måned,” afslutter han.