Sebastian Juul
Tidlig pubertet kobles til mistrivsel og øget brug af alkohol og stoffer.
Overgangen fra barn til voksen har altid været præget af uro, usikkerhed og forandring. Kroppen vokser, identiteten formes, og hormonerne træder ind med fuld kraft.
Når puberteten indtræffer tidligt, kan det dog have konsekvenser, der strækker sig langt ind i ungdomsårene og videre mod voksenlivet.
Sådan lyder det fra Aarhus Universitet: Health i en pressemeddelelse.
Tre nye studier fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet viser, at unge, der går tidligt i puberteten, generelt har en højere risiko for psykisk mistrivsel.
Postdoc Anne Gaml-Sørensen, førsteforfatter på et af studierne, forklarer, at resultaterne viser, at “en tidlig pubertet er forbundet med en øget risiko for psykisk mistrivsel, herunder lavere selvvurderet helbred, psykiske diagnoser og brug af psykofarmaka blandt de unge.”
Denne tendens er særligt udtalt blandt piger, men ses også hos drenge.
For piger kan risikoen for at få psykofarmaka mod psykiske lidelser være markant højere, hvis puberteten indtræder tidligere end hos deres jævnaldrende.
Psykisk mistrivsel fylder særligt i billedet. Undersøgelserne bygger på data fra 15.818 danske unge, der har besvaret spørgeskemaer om deres pubertetsalder.
Forskerne har både undersøgt årsagerne til tidlig pubertetsudvikling og de konsekvenser, det har, når de unge træder ind i voksenlivet.
Særligt angst er en central faktor. Ph.d.-studerende Anne Marie Ladehoff Thomsen har fundet, at cirka fire procent af pigerne fik en angstdiagnose, mens omkring 12 procent rapporterede om social angst.
Risikoen for angst steg i takt med, at puberteten indtraf tidligere.
Samtidig viser analyser, at hurtig og tidlig pubertetsudvikling også hænger sammen med øget risikoadfærd, som tidlig og hyppig brug af alkohol, tobak og stoffer.
Professor Cecilia Ramlau-Hansen understreger, at der er behov for yderligere forskning:
“Studierne viser en sammenhæng, men nu er det nødvendigt med mere forskning i de mekanismer, der forklarer disse sammenhænge – og vi skal se nærmere på både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.”
